Wido Neuroth: “Vi kommer sent i gang i år”

Mens de danske og sydsvenske trænere beretter om godkendte træningsforhold efter den milde vinter, har Skandinaviens championtræner Wido Neuroth ikke haft det lige så let i Norge.


“Der er ikke meget at fortælle om hestene i øjeblikket, idet vi kun har kunne cantre meget lidt og slet ikke har haft mulighed for at afprøve hestene endnu. Der er ingen tvivl om, at både mine klassiske kandidater og ældre heste kommer senere i gang i år end det har været tilfældet tidligere”, fortæller Wido Neuroth, der har sendt fire heste til Tyskland for at blive gjort klar til den skandinaviske sæson, heriblandt det store klassiske håb Appel Au Maitre og 4-årige Icaros.

“Det er meningen, at både Appel Au Maitre og Icaros skal have en start i Tyskland i april. Icaros matches i første omgang mod Pramms Memorial (L) på Jägersro, mens AppelAu Maitre fortsat har kurs mod både Fransk og Tysk Derby”, fortsætter Neuroth, der ligeledes har sprinteren Solvana og 3-årige When In September opstaldet syd for den danske grænse.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top