fbpx

Vasaholm: Hoppeføl ud af Guineas- og Breeders’-2’eren Steps’ Divine

Hos familien Johnsson på Vasaholm folede millionøsen Steps’ Divine den 23. april en hoppe efter Jersey Stakes (Gr.3)-vinderen Gale Force Ten. “Steps’ Divine er opstaldet på Vasaholm for Nils Bonde og Leif Wretman. Det er hendes tredje føl, men det første som er kommet til verden på Vasaholm”, fortæller Nathalie Johnsson til GalopSport.


Hoppeføl født 30. april 2023 efter Gale Force Ten og ud af Steps’ Divine. Foto: Nathalie Johnsson.

Steps’ Divine (Footstepsinthesand) indledte sin løbskarriere i Mr Ascots farver som 2-årig med en let seks længders sejr over 1200 meter på Jägersro.

Hun var da i træning hos Fredrik Reuterskiöld, men flyttede efter Reuterskiölds midlertidige trænerstop til Cathrine Erichsen i Norge, hvor hun som 3-årig stablede storløbsplaceringer på stribe og tjente mere end 845.000 svenske kronor – dog uden at vinde.

Det blev bl.a. til andenpladser i Svenskt 1000 Guineas bag Queen Estoril (Camacho) og i Breeders’ Prize Classic bag Jane (Appel Au Maitre).

Som 4-årig vandt Steps’ Divine to gange og afsluttede karrieren på bedst mulige måde med sejr i Ulriksdals Minneslöpning over 1600 meter på Bro Park. I alt indløb hun lidt over 1,2 millioner svenske kronor i 20 starter.

Steps' Divine/Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Steps’ Divine ved sejren i debuten som 2-årig under Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Efter afsluttet løbskarriere blev Footstepsinthesand-datteren solgt til Nils Bonde og Leif Wretmam, og hendes første føl kom til verden i 2021. Det er den nu 2-årige hingst Brute Force – ligeledes efter Gale Force Ten (Oasis Dream) – som ejes af Olof Brodin og trænes af Julian McLaren på Bro Park.

I fjor fik Steps’ Divine en hoppe efter Cloth Of Stars (Sea The Stars), som nu er navngivet Divine Stars.

Steps’ Divine skal ikke genbedækkes i år, men til gengæld er der planer om at sende hende til en hingst i enten Frankrig eller Irland næste år”, afslører Nathalie Johnsson, der sammen med familien på Vasaholm hidtil har hjulpet seks føl til verden i år.

“Vi har kun en enkelt hoppe der mangler at fole, og hun har termin i midten af maj”, afslutter Nathalie.

Steps’ Divine er en svenskopdrættet datter af Tiger Goddess (Verglas), som vandt to af sin karrieres 36 starter og tjente lidt over 400.000 svenske kroner.

Tiger Goddess lå konstant på et handicap i omegnen af 80 fra 3-årssæsonen og til hun sluttede karrieren som 7-årig. Som bedst var hun oppe i 83.

Bl.a. sejrede hun i det gode hoppeopgør Kopparmärralöpning over 2400 meter i Göteborg, hvor hun bl.a. slog den norske Oaks-vinder Sweet Baby Jane.

Et billede mere fra Vasaholm af hoppeføllet ud af Steps’ Divine. Foto: Nathalie Johnsson.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top