fbpx

Triumf for svensk avl i Dubai Duty Free (Gr.1)

For et år siden startede Luca Cumani-trænede Presvis som favorit i Dubai Duty Free (Gr.1) over 1800 meter på World Cup-dagen i Dubai. Dengang overvandt han aldrig et håbløst startspor og en række svære betingelser undervejs, og i år var ansvaret på Sakhee-sønnens skuldre langt fra lige så stort.



Under fænomenale Ryan Moore sprang Presvis som sædvanligt langsomt ud af startboksen, og parret beholdt pladsen bagest i feltet helt ind på opløbsstrækningen, hvor Moore blot ventede til pladsen kom og derefter fik sendt Presvis af sted i det velkendte fantastiske ryk på mod målstregen.

Det var dog ikke let at komme forbi Mike De Kocks River Jetez, der sloges bravt og kun gav sig med trekvart længde til slut, mens Wigmore Hall efter en langt fra problemfri rejse ned gennem opløbet sluttede bedst af til tredjepladsen.

7-årige Presvis er en vallak med stærke skandinaviske aner, idet hans mor Forest Fire er svenskopdrættet.

Hun kom til verden hos familien Strömberg på Stall Rancho og var ud af den ligeledes svenskopdrættede Mango Sambaquita (Columbian Friend). Mango Sambaquitas egen mor Twins Fire vandt i øvrigt Norsk Oaks tilbage i 1979!

Presvis er opdrættet af norske Mette Campbell-Andenæs, der i dag er bosat i England.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top