fbpx

Træningsproblematikken på Jägersro tæt på en løsning

For præcis et år siden fik størstedelen af trænerne på Jägersro et opsigelsesbrev fra Skånska Travsällskapet med fraflytning 31. december 2023. Men der trænes fortsat på Husiefältet, og ifølge Skånska Fältrittklubben er man meget tæt på en løsning.


Området foran Fredrik Reuterskiölds stald på Husiefältet på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

På Svensk Galopps generalforsamling den 11. juni 2023 blev det besluttet, at genoptage samtalen med Skånska Travsällskapet (STS) omkring Husiefältet på Jägersro.

Baggrunden er, at STS for flere år siden tog beslutningen om bygge en ny travbane på Husiefältet, men det forudsætter, at Svensk Galopp skal afgive området før den oprindelige aftale, som strækker sig til og med den 31. december 2026.

Da de galoptrænere, som lejer stalde på Jägersro af STS, blev opsagt for et år siden, blev Svensk Galopp sat i en svær situation.

Hvis Svensk Galopp vælger opfylde kravet fra STS, vil de større trænere på Jägersro i princippet stå uden opstaldningsmuligheder, og hvis aftalen omkring brug af træningsfaciliteterne på Husiefältet (hvor Ascot-træningsbanen ligger) ophører den 1. april 2024, vil man fremover kun være i stand til at bruge selve opvisningsbanen til træning.

Ifølge Skånske Fältrittklubben er man heldigvis kommet langt i forhandlingerne mellem STS, Svensk Galopp og de logerende trænere.

Faktisk så langt, at en aftale er nært forestående, og den skal så endeligt besluttes på Svensk Galopps ekstraordinære generalforsamling den 31. januar.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top