fbpx

To danske sejre på Jägersro – og sejr til SFK over travet

Ja, der var galopløb på Jägersro søndag eftermiddag. Seks af slagsen, og det på trods af, at Jägersros travselskab i en tidligere pressemeddelelse havde bekendtgjort, at der ikke ville rides flere galopløb på dirt-banen i Malmö efter 31. oktober. Facit 1-0 til Skånska Fältrittklubben over Kolgjini og co.


Både Bent Olsen og Susanne Johansen sadlede vindere denne efterårssøndag. Førstnævnte vandt med 2-årige Mr Horsepower, der under Marcos Robaldo aflagde maidentitlen i Old Blue-löpning over 1000 meter.

Monsieur Bond-sønnen, der i øvrigt er halvbror til Marc Elsborgs superhoppe Karakorun, sejrede overlegent med tre længder foran Rosehill/Oliver Wilson og blev belønnet med 33.000 kroner.

Tidligere på dagen havde Jacob Johansen ledt sin svigerinde Susanne Johansens Sikorsky først over stregen i Bea Apache-löpning over 2400 meter, hvor præmien var 28.000 kroner.

Søndagens fire øvrige vindere på Jägersro var Smart Endeavour/Max Friberg, El Classico/Iago Serrry, Karuizawa/Martin Rodriguez og Labwah/Elione Chaves.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top