fbpx

To danske sejre på den norske Derbydag

To danske sejre på den norske Derbydag

Årets norske Derbydag på Øvrevoll bød på to danske sejre, signeret af trænerne John Nielsen og Bent Olsen.


John Nielsen lagde for med sit lykkekøb On Offer, der med Frederick Salvador på ryggen vandt Norsk Rikstoto Løp over 1370 meter foran Imperial Skylight/Espen Ski. Der var også dansk på både tredje- og fjerdepladsen igennem Jan Bødker Sørensens Aaron’s Way og Mette Fruergaard-trænede Baggins.

VIDEO: SE ON OFFER VINDE NORSK RIKSTOTO LØP!

Senere på dagen red Jacob Johansen et taktisk smart løb på ryggen af Bent Olsen-trænede Sixty Four, der som en af de få heste på dagen virkelig nød godt af at spare længder indvendigt i banen. Via et sent angreb langs rails fik Sixty Four overtaget kort før mål og fik henvist Medallic til andenpladsen i Formueforvaltningsløpet 2011.

VIDEO: SE SIXTY FOUR VINDE FORMUEFORVALTNINGSLØPET 2011!

I begge opgør lød førstepræmien på 30.000 norske kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top