fbpx

Team Good Girl købte to åringer i Newmarket

Ejerkredsen bag den 3-årige superhoppe Good Girl fik i sidste uge reinvesteret en del af de mange penge Mas Media-datteren har indtjent i sin klassiske sæson, og med træner Hanne Bechmann ved roret fik syndikatet hammerslag på to åringer på tredjedagen af Tattersalls October Yearling Sale i Newmarket.


Første åring var lot 1430, en skimmel hingst efter Highest Honor – Luna Mareza v. Saumarez. Luna Mareza er vinder af Prix Corrida (Gr.3) samt placeret 2. i Grand Prix d’Evry (Gr.2), og i avlen har hun tidligere produceret tre vindere fra fire startende afkom.

Åringens moderlinje er virkelig stærk, idet andenmoderen Luna Maya er helsøster til den franske 2-års Champion Long Mick, samt halvsøster til så store navne som Prix Saint-Alary (Gr.1)-vinderen Luna Wells og ikke mindst Gruppe-1-vinderen Linamix, der i en lang årrække har været Frankrigs største beskelernavn. Stald Bakkehave m.fl. betalte 15.000 guineas for den veltrukne åring.

Senere på dagen var holdet bag Good Girl på spil igen, og også denne gang faldt valget på en skimmel hingst, denne gang efter Daylami – Chania v. In The Wings. Chania var i sin aktive karriere anden i både Pretty Polly Stakes (Gr.2) og og Irish 1000 Guineas Trial (L), og i avlen har hendes to første afkom begge vundet, heriblandt åringens helsøster Corfu, der sejrede fire gange i sin klassiske sæson i Frankrig.

Andenmoderen Chalon er vinder af Coronation Stakes (Gr.2) på Ascot, samt Child Stakes (Gr.3) og Nell Gwyn Stakes (Gr.1) i Newmarket, og hun er selv mor til bl.a. den dobbelte gruppe-1-vinder Creator. Desuden er hun helsøster til Listed-vinderen Elegance In Design, som igen er mor til den irske Oaks (Gr.1)-vinder Dance Design. Åringen blev handlet for blot 8.000 guineas.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top