Tatts: Kodi Bear-søn til Niels Petersen og The JC Organization

Danske The JC Organization fortsatte mandag efterårets internationale investeringer, da selskabet gennem deres agent Edgar Byrne sikrede sig en brun hingståring efter Kodi Bear på Tattersalls December Yearling Sale i Newmarket. Hingsten skal trænes af Niels Petersen på Øvrevoll.


Lot 68, brun hingst efter Kodi Bear. Købt for 65,000 guineas af Edgar Byrne på vegne af The JC Organization. Foto: Alison Murphy.

“Niels og jeg var allerede interesserede i åringen, da han blev fremstillet på Book 2 tidligere i efteråret, men hér gik han tilbage for 110,000 guineas. I dag blev han genfremstillet på et salg der går mere under radaren, og så sikrede vi ham for 65,000 guineas på vegne af The JC Organization”, fortæller Edgar Byrne til GalopSport fra Newmarket.

Hingståringen, der har nummer 68 i kataloget, er efter Celebration Mile (Gr.2)- og Dewhurst Stakes (Gr.1)-2’eren Kodi Bear (Kodiac) og fjerde afkom ud af den firedobbelte vinder Abbey Angel (Arcano).

Abbey Angel er i forvejen mor til to vindere, heriblandt China Doll Stakes (L)-vinderen Lucky Girl (Exceed And Excell).

Selv er Abbey Angel halvsøster til Listed-vinderen Dusky Queen (Shamardal), til Gruppe-3-placerede Achnaha (Haatef) samt Listed-placerede Gifts Of Gold (Invincible Spirit).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top