fbpx

Svenskt Derby: Mondo Man langt foran på opdateret liste

145 3-årige heste fik i mandags betalt 5.000 svenske kronor for sjette og næstsidste indsats før starterklæringen til Svenskt Derby. Svensk Galopp har nu også fået opdateret de internationale kandidater i sportssystemet, og hér står Pia og Joakim Brandt-trænede Mondo Man langt foran alle andre med sit handicap på 94.


Mondo Man ved sejren i Deauville i februar.

Mondo Man (Mondialiste) var i weekenden anden gennem mål i det franske Gruppe-3-opgør Prix la Force på Longchamp, og det er en præstation som giver ham direkte adgang til en række af landets største årgangsløb – heriblandt det franske Derby, Prix du Jockey Club (Gr.1), som rides den 2. juli i Chantilly.

Mondo Man er lige nu på en delt syvendeplads på rangeringslisten til det forjættede opgør, og da Nils Petter Gill og familien Brandt ejer hesten sammen med Serge Stempniak, står en start i det franske Derby uden tvivl øverst på ønskelisten.

Den fukse hingst løber i Stempniaks væddeløbsfarver – akkurat som sidste års Prix du Jockey Club (Gr.1)- og senere Prix de l’Arc (Gr.1)-vinder, Ace Impact (Cracksman).

Tilbage den svenske Derbyrankring. 10 kilo under Mondo Man står endnu en Pia Brandt-trænet kandidat, Mr Ascots Clavus (City Light).

Clavus var anden i sin sæsondebut i Chantilly den 14. marts, men to uger senere sluttede han niende i et handicap over 1900 meter, og på nuværende tidspunkt ligner Clavus en mere oplagt kandidat til Svenskt Derby end Mondo Man.

Den svenske Kriteriumsvinder My Fortune er listens højest rangerede skandinaviskopdrættede hest. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Et kilo under Clavus – på 83 – følger Bettina Andersens My Fortune (Appel Au Maitre), Lea Olsens Giovanni Torkdahl (Lope De Vega) og Niels Petersens Rockofthemountain (U S Navy Flag).

Derefter kommer Jan-Erik Neuroths Appelino (Sea The Moon) og Bent Olsens Brigadier (Moohaajim) på 82, mens Olsens King Of Ten (Ten Sovereigns), Niels Petersens Lord Mountbatten (Connect) og Pia Brandts Lala Light (Nathaniel) følger på 81, og Patrick Wahls Green Exceed (Exceed And Excel) står som den eneste på 80.

Den samlede indsats for at starte i Svenskt Derby er 37.350 SEK, og løbet rides søndag den 14. juli på Jägersro.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top