fbpx

Svenskopdrættede Harry anden i fransk Listed Race

Den 6-årige Maxios-søn Harry, som både ejes og er opdrættet af Roland Johansson og tidligere var trænet af Lennart J:r Reuterskiöld på Jägersro, var søndag anden gennem mål i det franske forhindringsløb Prix Schomberg (L) over 4300 meter på Auteuil.


Harry trænes nu af trænerteamet Amanda Zetterholm og Noel George, og han startede for første gang siden han vandt over 3600 meter på samme bane i første halvdel af juni.

Den brune vallak lå stort set anden hele vejen med langt frem til den senere vinder Kapteen (Kap Rock), men også med stor afstand til de 14 øvrige konkurrenter.

Andenpladsen var 24,200 euro – ca. 280.000 svenske kronor – værd for Roland Johansson.

Også Niels Petersens tidligere norske Oaks-vinder Crack The Sky (Nathaniel) var i aktion over forhindringer i weekenden.

Crack The Sky, som i fjor blev solgt privat ud af Petersens stald til championtræner Willie Mullins, debuterede for sine nye forbindelser over 3200 meter på Gowran Park i Irland og var anden i mål blandt 17 deltagere.

Harry fotograferet i forbindelse med sin tidligere sejr på Auteuil i juni. Foto: @Scoopdyga.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top