Sent lørdag aften dansk tid lykkedes det Street Cry-sønnen Street Sense at overvinde det faktum, at ingen tidligere vinder af Breeders’ Cup Juvenile (Gr.1) havde formået at triumfere i Kentucky Derby (Gr.1).
Under den 40-årige jockey Calvin Borel fik Street Sense et godt løb langs rails, og da der i opløbet blev åbnet for ham, skød duoen uimodståeligt frem og nedkæmpede længe førende Hard Spun, der dog formåede at holde hjem til andenpladsen.
Street Sense trænes af Carl Nafzger, der ligeledes vandt Kentucky Derby tilbage i 1990 med Unbridled.