fbpx

Skandinaviske relationer på Doncasters Premier Yearling Sale

Europas næste store åringsauktion indledes i næste uge, hvor det er Doncasters tur med mere end 400 heste i ringen. Og som altid findes der skandinaviske relationer at holde øje med.


Lot 60 på Doncasters Premier Yearling Sale er en hingst efter Havana Gold fra familien Sundströms Coulonces Sales. Foto: CS.

Familien Sundströms Coulonces Sales, som i sidste uge fejrede det ene store salgsresultat efter det andet, er denne gang taget til England med to hingste efter henholdsvis Havana Gold (Teofilo) og Magna Grecia (Invincible Spirit).

Den førstnævnte, lot 60, er en halvbror til den dobbelte vinder og Gruppe-3-placerede Kitty Kitana (Bobby’s Kitten), og hingsten ejes af familien Sundström selv sammen med danske Stutteri Stork og The JC Organization.

Åringens mor, Mistaken Love (Bernardini), har produceret to yderligere vindere ud af lige så mange startende afkom, og hun er halvsøster til Stakes-vinderen Afleet Deceit (Northern Afleet).


Øvrige katalognumre med skandinaviske relationer:

  • Lot 6, en Havana Gold-hoppe ud af en Kyllachy-halvsøster til Wido Neuroths Gruppe-3-vinder Brian Ryan (Finjaan).
  • Lot 13, en Twilight Son-hoppe fra samme moderlinje som den tidligere skandinaviske championmiler og avlshingst Binary File (Nureyev).
  • Lot 22, en Kodiac-søn ud af Leia Organa (Mastercraftsman), som både startede placeret i Sverige og Danmark som 3- og 4-årig.
  • Lot 77, en Kameko-halvsøster til Bent Olsens tredobbelte 2- og 3-årsvinder Misszou (Zoustar).
  • Lot 81, en Sergei Prokofiev-halvbror til Stald Søndervangs syvdobbelte vinder Schumli (Swiss Spirit).
  • Lot 82, en Mehmas-halvbror til Brian Wilsons ottedobbelte vinder Thatsthefinest (Camacho).
  • Lot 90, en Inns Of Court-hingst ud af en vindende halvsøster til Rune Haugens tidligere Pramms Memorial (Gr.3)-vinder Avon Pearl (Avonbridge).
  • Lot 119, en hingst efter Tasleet (Showcasing) ud af en dobbelt vindende halvsøster til dette års Scandinavian Open Championship (Gr.3)-vinder Go On Carlras (Harzand).
  • Lot 256, en hoppe efter Sergei Prokofiev (Scat Daddy) ud af Niels Petersens tidligere topsprinter Weisse Socken (Acclamation), som bl.a. var anden i Norsk Jockeyklubs Sprintløp (L) og allerede har produceret tre internationale vindere i avlen.

Go On Carlras. Foto: Burt Seeger.

Doncasters Premier Yearling Sale starter på tirsdag, og kataloget kan ses hér.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top