Fortsætter Erleperlepifpafpuf som ubesejret, eller kan Marsk Torkdahl trække det længste strå med tre kilos lærlingelettelse? Svaret får vi lørdag eftermiddag, når Jydsk Væddeløbsbane afholder sin forprøve til Jyllandsløbsdagen med fem løb på programmet.
Lørdagens første galopløb rides kl. 13:25, hvorefter det gælder Trial Trip over 2000 meter.
Også Stutteri Thorskovgaard Valpréløb tegner seværdigt. Hér dyster 10 hopper om en førstepræmie på 35.000 kroner, og dertil har Stutteri Thorskovgaard udsat en fribedækning ved Go Go Gadget (Areion) til brug for den vindende hests ejer.
Opgøret er et handicap over 1550 meter.