fbpx

Rune Haugen købte heste for 3,6 millioner i Deauville

Den norske championtræner Rune Haugen gør alt for at opretholde sin status som Skandinaviens mest fremadstormende træner, og på den netop overståede åringsauktion i Deauville erhvervede træneren sig igennem sin agent BBA Germany tre fuldblodsåringer til en samlet værdi af mere end 3,5 millioner danske kroner.


Det første køb var lot 143, en brun hingst efter RedRansom og Kris-hoppen Angelina Carolina. Angelina Carolina er Listed Race-vinder i Frankrig og i stutteriet har hun hidtil produceret vinderne Aisin (Giant’s Causeway) og L’Infinito(Galileo). Prisen for Red Ransom-sønnen var 135.000 euro.

Næste Haugen-køb var lot 162, en brun hingst efter Peintre Celebre og Fairy King-datteren Danika. Danika var selv ustartet, men hun har sine papirer i orden som halvsøster til den Tyske Derby-vinder og Champion Dai Jin. Dai Jin er selv efter Peinte Celebre, så den nyindkøbte åring er altså trekvartbror i blod til Dai Jin. Prisen var denne gang 160.000 euro.

Allerede syv lot senere var BBA Germany atter i aktion for Rune Haugen, og denne gang faldt hammeren for en brun hingst efter Galileo og Freedom Lane v. Darshaan. Freedom Lane er Listed-placeret og i avlen mor til fire vindere, mens faderen Galileo har fejret flere store triumfer med sin første klassiske årgang her i 2006. Prisen for lot 169 var 180.000 euro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top