fbpx

Royal Biscuit tester længere distance i varmt 3-årsløb på Jägersro

Mr Ascots 3-årige Royal Biscuit, der i sidste uge debuterede med en overlegen sejr efter føring fra start til mål på Øvrevoll, sendes på onsdag til Jägersro for at blive testet over 2200 meter inden Svenskt Derby. 


Cathrine Ericnsen-trænede Royal Biscuit vandt overlegent i debuten på Øvrevoll. Foto Morten Skifjeld / Hesteguiden.com.

Shackleford-sønnen møder bl.a. Twirling Ghost (Twirling Candy) og Basixx Carlras (Oscar Performance), som senest sluttede som henholdsvis tredje og fjerde i Voterlöpning, og disse to skal ligesom Lennart J:r Reuterskiöld-trænede Beckham (Shalaa) prøves over længere distance for første gang.

Beckham har ikke startet siden han aflagde sin maidentitel over 1600 meter den 16. april.

Beckham. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Til gengæld har både Nina Lensviks Le Rouge Chinois (Hurricane Red) og Lennart J:r Reuterskiölds Laughingof Fear (Lope De Vega) tidligere har været ude over 2200 meter eller længere.

Le Rouge Chinois.Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Le Rouge Chinois var femte i Svenskt Derby Trial over den fulde Derbydistance, mens Laughingof Fear aflagde sin maidentitel med seks længders afstand til Ray’s Moon (Sea The Moon) over 2200 meter.

Endelig er der også Flemming Poulsen-trænede Dark Stream (Kuroshio), som senest vandt over 1400 meter på Klampenborg.

Laughingof Fear. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Dark Stream. Foto: Burt Seeger.

3-årsløbet indleder onsdagens Lunch-program på Jägersro, som også omfatter et Guldlöpning over 1200 meter og de 3-åriges Kay Jensens Pris over samme distance.

I sidstnævnte opgør mødes fem heste, heriblandt Niels Petersens lovende, ubesejrede Gutaifan-søn Soulofchess, der møder Wido Neuroths Starlight Song (Starspangledbanner), Francisco Castros Wortheverypingin (Profitable) samt Fredrik Reuterskiölds duo Carter (Swipe) og Dakota River (Sioux Nation).

Soulofchess. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Se startlisten til Jägersro, onsdag den 21. juni, herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top