De er en del af Klampenborg Galopbanes historie. Maj-Britt Hjort har været fast gæst på banen i 75 år. I 1984 overtog hun foderstofvirksomheden Brogaarden fra sin far Volmer Hjort-Petersen, der både var jockey og træner. Hendes engelskfødte ægtemand, Jim Fielden, er galopbanens mest velklædte herre. Og Maj-Britt og Jim står klar med flere lovende heste til den kommende sæson. RaceTime har interviewet dem om deres eventyrlige liv.
OVER 130-ÅRIG HISTORIE.
Brogaarden er bredt kendt i galopsporten. Gennem generationer har de solgt hestefoder og givet rådgivning om foder til bl.a. aktører indenfor galopsporten.
Brogaarden var ejet af familien Hjort-Petersen i over 130 år, indtil den blev solgt i 2017.
Historien startede i én af de gamle vandmøller ved Mølleåen, hvor Maj-Britts farfar var aktiv, inden han flyttede til Søborg Hovedgade.
Senere, fortalte Maj-Britt, flyttede Hjort-Petersen & Søn, som firmaet dengang hed, til Gentofte. Til Søbredden bag Brobæk Mose ved Gentofte Sø, hvor en gammel kornlade kom til at danne de nye rammer for den gamle familievirksomhed.
DET LIGGER I BLODET.
Maj-Britts farfar ikke alene solgte foder til heste, han var også galopinteresseret, og den interesse fulgte Maj-Britts far, Volmer Hjort-Petersen op på.
Maj-Britts far blev lærling, og efter 13 år som væddeløbsrytter blev han Danmarks yngste træner og fortsatte samtidig som jockey.
Volmer etablerede sig i Odense i 1934 nede ved åen tæt op ad Søndre Boulevard med galopstald (også kaldet Stald Majj) og en nærliggende bolig.
Og han blev, som Maj-Britt nævnte under interviewet, ”en stor kanon”.
”Far var en flot fyr”, nævnte Maj-Britt – og ”Karl Smart” med pigerne.
Volmer Hjort-Petersen solgte virksomheden til sin datter Maj-Britt i 1984, men han forblev ansat i virksomheden, ligesom hans far var forblevet som ansat, da Volmer havde overtaget den fra ham.
Volmer døde i 1995. Maj-Britt kunne fortælle, at han kom op til hende på kontoret en dag og følte sig lidt skidt tilpas. Han lagde hovedet ned på hendes skulder og var død. En hurtig og smuk død, påpegede Maj-Britt.
PÅ GALOPBANEN FRA BARNSBEN.
Maj-Britts første besøg på Klampenborg Galopbane var i barnevogn. Så i nu 75 år har hun været fast gæst på banen, når der var væddeløb. Som regel om lørdagen. Og ofte som ung var hun på besøg i staldene hos trænerne/ kunderne om søndagen sammen med faderen.
Maj-Britt er den yngste af tre søstre. Bente er den ældste og bor i Snekkersten. Kate, kendt fra Tårbæk kro, er den næstældste, og Maj-Britt den yngste og efternøler. ”Jeg skulle have været en dreng, der kunne overtage forretningen”, nævnte hun, ”men sådan gik det ikke.”
Jeg kan jo så tilføje, at det gik alligevel.
En overgang var Maj-Britt flagpige på Klampenborg. Hun satte dannebrogsflag op på toppen af Tribunerestauranten.
Som ung tilbragte Maj-Britt et år i USA, og hun var også udvekslingsstudent et ½ år i England. Hun havde en travl hverdag. Hun hjalp faderen på Brogaarden, hvor hun var ansat fra 1965, søsteren Kate på Tårbæk Kro, og hun hjalp også til i Snapstinget i Folketinget, hvor hun lærte meget om danske politikere.
JIM KOMMER PÅ BANEN.
I 1982 mødte Maj-Britt Jim Fielden, der er født i England. Jim er uddannet som olie-og kemiingeniør, og han var udstationeret for Shell i Danmark. Han boede på et værelse i Tårbæk, og han indtog mange måltider på Tårbæk Kro. Og her mødte han Maj-Britt.
En overgang arbejdede Jim i Belgien, og så måtte de nøjes med at være kærester på afstand, berettede Maj-Britt. Senere fik Jim tilbudt at være med til opbygningen af lufthavnen Newark i New York.
Maj-Britt var gerne flyttet til USA, men i sidste ende valgte Jim at sige nej tak. Han var ikke sikker på, at USA var noget for ham.
Så der var brug for at tilrettelægge fremtiden sammen.
Maj-Britt var faldet for den altid velklædte engelske gentleman. I sine velmagtsdage fik Jim skræddersyet sit tøj i England. Det sad, som det skulle, og det var meget holdbart. Til tider designede Jim også sit eget tøj.
“Jim kunne ikke drømme om at gå ud uden jakke på, selvom det er nok så varmt”, understregede Maj-Britt, og Jim Fielden er en af de få – eller den sidste – der bærer derbydress, når der er Derby på Klampenborg. Sidste år var han dog uden den høje hat.
MAJ-BRITT OVERTAGER BROGAARDEN.
Maj-Britt og Jim besluttede, at de ville erhverve familievirksomheden, og i 1984 overtog Maj-Britt roret fra sin far, der som allerede nævnt forblev i forretningen.
Maj-Britt solgte sit hus i Tårbæk ud til vandet, og hun fik et arvelån, så hun kunne købe sine søstre ud og blive eneejer.
Virksomheden blev et anpartsselskab, og den skiftede samtidig navn fra Hjort-Petersen & Søn til Brogaarden. Det var mere passende, nu da der var kommet en datter i spidsen for forretningen.
Da Maj-Britt trådte til, var der fire personer i virksomheden. Hende selv, Jim, faderen og en chauffør. Da hun overdrog Brogaarden i 2017 til de nye ejere, var der 38 beskæftigede. 34 i Danmark og fire i Sverige.
Jim havde uddannet sig selv til ernæringsspecialist, og han blev en vigtig person i Brogaarden, når det gjaldt foder til hestene og rådgivning om ernæring af dem.
Maj-Britt på sin side beskæftigede sig ud over den daglige ledelse af Brogaarden meget med forskning og udvikling og kunne i den sammenhæng benytte sig af den viden, som hun havde fået, da hun studerede medicin på universitetet.
I sine over 30 år som ejer og chef for Brogaarden revolutionerede Maj-Britt området for fodring af heste, og hun udviklede forretningen til en førende virksomhed indenfor salg af dyrefoder og rådgivning om ernæring.
Og ikke kun galoptrænere, men også rideskoler, kaserner med heste, zoologiske haver, universiteter og forskningsvirksomheder, bl.a. Novo-Nordisk, har nydt godt af Brogaardens produkter og dens specialister.
Der er to især to ting, som Maj-Britt lægger vægt på fra sine mange år som ejer af Brogaarden. Ingen medarbejder blev fyret i hendes tid, og ingen sagde op.
Og dyrene gik frem for alt. Brogaarden kørte altid ud med foder, hvis hestene led nød. Også når man vidste, at regningen næppe ville blive betalt.
BROGAARDEN SOM SPONSOR, BL.A. AF DANSK DERBY.
Gennem årene har Brogaarden været sponsor af adskillige væddeløb og sponsoreret en række begivenheder knyttet til galopsporten.
I 2006 blev de med kun 14 dages varsel sponsor af Dansk Derby.
Brogaarden har været sponsor af løb på næsten alle de store løbsdage, og to gange har de sponsoreret Jyllandsløbet.
Der er en særlig historie knyttet til amatørløbet på Damernes Dag, ”Champagneløbet”.
”Det startede helt tilbage i min fars tid”, fortalte Maj-Britt. ”Ledelsen på galopbanen fik den idé, at udskrive en publikumskonkurrence, hvor man skulle gætte, hvor mange flasker champagne den vindende kvindelige jockey vejede”.
”Problemet var, at man ikke havde en passende vægt til formålet, men så mødte min far op med sin kornvægt”.
”Og den har været brugt siden da”, fortsatte Maj-Britt, ”og derfor deltager jeg altid i vejningen”.
Brogaarden har også i flere år været medsponsor af Hestesportens Galla i Århus, bl.a. for årets 3-årige hest.
KATE TOG SIG AF DE TOBENEDE, MAJ-BRITT AF DE FIREBEBEDE.
Maj-Britts søster, Kate Hjort, der fyldte 80 år i fjor, var i 45 år indbegrebet af Taarbæk Kro, som hun overtog driften af i 1975.
Kate var den første kvindelige køkkenchef på d’Angleterre, og hun har lavet mad til Krustjov, hjulpet The Beatles ud af køkkendøren og fundet sig i Simon Spies’ særheder.
Taarbæk Kro var i mange år vært for derbyfester og derbydiskussioner, og i adskillige år var det Kate, der stod for derbybuffeten i Den Kongelige Tribune. Det var tider. Kate var også i flere år ansvarlig for forplejningen, når der var åringsauktioner på York Stutteri.
Selv havde jeg og min ægtefælle Isabelle i flere år fornøjelsen af at indtage frokost 2. juledag på Taarbæk Kro sammen med Isabelles franske familie. Og det enorme udbud af alt mellem himmel og jord var hver gang en utrolig oplevelse.
DA VOLMER ENDELIG VANDT.
Maj-Britt og Kate har ejet mange heste sammen, bl.a. Volmer (Richard Of York).
Det var en meget populær hest gennem flere år på Klampenborg Galopbane. Men alle var overbeviste om, at han aldrig ville vinde. Han løb ofte med op, men han nåede altid lige nøjagtigt ikke først over stregen.
Indtil den 5. september 2004.
Med halen i vejret kom Volmer først i mål. Og som Filip Zwicky skrev dengang. ”Der udbrød nærmest sydlandske tilstande blandt publikum, og de stormende bifald overstrålede stemningen efter flere klassiske løb”.
Søstrene Hjort fik tårer i øjnene, da de modtog deres guldklump i vindercirklen, der sydede og kogte.
Volmer løb 50 gange og sluttede med en sejrprocent på to. Han vandt nemlig kun det enlige løb den 5. september 2004.
Volmer var næppe nogen overskudsforretning – som langt de fleste væddeløbsheste – men han gjorde søskendeparret Hjort rig på oplevelser.
Volmer blev på den historiske dag redet af Manuel Santos, og han var i træning hos Hanne Bechmann.
STORM VAR VINTERFAVORIT.
Når man spørger Maj-Britt om hendes største oplevelse som hesteejer, svarer hun øjeblikkeligt Storms sejr i Vinterfavoritternes Ærespræmie.
I 2013 steg således håbet om at få en derbyvinder. Storm (Phoenix Reach) havde debuteret med en andenplads over 1300 meter.
Og allerede i karrierens anden start blev det til en overlegen sejr i Vinterfavoritternes Ærespræmie, og Storm kunne overvintre med rollen som vinterfavorit til Dansk Derby 2014 på sine skuldre.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Storm fik et brud på det ene ben, forklarede Maj-Britt.
Han kom først ud at løbe igen som 4-årig, og han blev aldrig sig selv igen. Sådan er galopsport. Det går op og ned.
LUCIEN TÆT PÅ DERBYSEJR.
Jim er medejer af den nu 4-årige Hurricane Red-søn Lucien, der har gjort det rigtig godt. Lucien har såvel som 2- og 3-årig konstant løbet op med de bedste i sin årgang og trods kun en sejr i 13 starter, har han allerede tjent over en halv million kroner.
Og det var ikke langt fra, at Jim kunne være blevet medejer af en derbyvinder, da Lucien i fjor blev tredje i Dansk Derby efter Slava Ukraini og Cotton Eye Joe, kun slået med 3 ½ længde.
Lucien er ud af Lumineuse (Academy Award), der i 2013 vandt Brogaarden Pompøs Cup.
”Lucien udvikler sig stadig”, nævnte Jim. ”I 2024 satser vi især på Breeders’-løbene”.
EN STJERNE IN SPE?
Maj-Britt ejer under pseudonymet Bropharma (Maj-Britt og Jims nuværende virksomhed) den meget lovende 3-årige hoppe A Lady’s Dream (Giant Sandman).
A Lady’s Dream er opdrættet af Stutteri Hjortebo og ud af den vindende franske hoppe Monteille (Oasis Dream).
Hun løb kun to gange som 2-årig, men begge gange imponerede hun. I debuten var hun anden bag Swedish Calypso (Frontiersman), der kom fra en andenplads i Dansk Galop Auktionsløb slået af Brigadier (Moohaajim).
Og A Lady’s Dream var foran Lord Of Denmark (Lord Of England) der i sin næste start vandt Købmand Herman Salings Mindeløb i Århus med 10 længder.
A Lady’s Dream fulgte den flotte debut op med en overlegen sejr på sidste års næstsidste løbsdag på Klampenborg. Bedre kan det næsten ikke gøres, og forventningerne til hendes videre karriere er store.
A Lady’s Dream er nummer 11 i den seneste ranking til Dansk Derby 2024, og hun trænes på Klampenborg af Bettina Andersen.
Maj-Britt nævnte, at Giant Sandman indtil nu ikke har haft den helt store succes, men hun håber, at gennembruddet kommer med A Lady’s Dream.
“DE ER DEJLIGE MENNESKER, OG DER ER ALTID FART PÅ”.
På åringsauktionen i 2023 på York Stutteri købte Maj-Britt sammen med guldsmed Erik Poulsen og Hanne Nørgaard en hingst, Golden Dreams, efter Girolamo ud af Delayed Footsteps (Footstepsinthesand) for 50.000 kroner.
Faderen Girolamo er vinder af Preis Von Europa (Gr.1), og Golden Dreams er halvbror til Produce Stakes-vinderen Happy Feet (Appel Au Maitre).
Over vinteren har Golden Dreams, der ligesom A Lady’s Dream er i træning hos Bettina Andersen, vokset sig rigtig flot, kunne Maj-Britt og Jim berette.
Erik Poulsen var guldsmed på Gentoftegade i 57 år, og Eriks nu afdøde ægtefælle Lis var veninde med Maj-Britt.
Om Maj-Britt og Jim siger Erik: ”De er dejlige mennesker, og der er altid fart på”.
De, der står Maj-Britt og Jim nær ved, at bedre kan det ikke udtrykkes.
Erik har fulgt galopsporten i en menneskealder, og som yngre kørte han i flere år rundt omkring i Danmark og Skandinavien som chauffør på hestetransportvogne.
I dag ser vi igen ofte Erik på galopbanen i selskab med Maj-Britt og Jim.
HESTEEJERE I FRANKRIG.
Maj-Britt og Jim har haft og har stadig væddeløbsheste i udlandet. Bl.a. havde de en steeplechasehest i England sammen med Leif Schubert.
Men det er især Frankrig, de har satset på. Da Flemming Poulsen i 2004 flyttede til Chantilly med sin tophest Dano-Mast (Unfuwain), valgte Maj-Britt og Jim at sende deres klassiske håb All Ambition (Diaghlyphard) med til Chantilly.
Maj-Britt og Jim har altid haft stor veneration for Flemming Poulsen, og hvis man spørger dem om, hvilken hest, der gennem deres mange år i galopsporten har givet dem størst glæde, er de enige om Dano-Mast. Og det var en helt speciel oplevelse, da han vandt Prix Dollar (Gr.2) på Longchamp.
Den dobbelte Derbyvinder fra 1976, Long John, og Queen Rouge, der vandt Dansk Derby i 2019, blev dog også nævnt i den sammenhæng.
Apropos trænere har Maj-Britt og Jim haft heste i træning hos 18 forskellige trænere i Danmark. De leverede jo foder til de fleste, og de følte derfor at det ville være forkert at prioritere enkelte trænere frem for andre.
Den nok bedste hest, som de indtil videre har haft i Frankrig, er Miarka (Siyouni), der var vinder i Frankrig og indtjente ca. ¼ million kroner i træning hos Gavin Hernon. Miarka var en gave til Jim på hans 70-års fødselsdag.
P.t. er de sammen med Morten Buskop og boet efter Lady O’Reilly ejere af den lovende 3-årige Breathe On (Bated Breath), der også er i træning hos Gavin Hernon. Breathe On startede tre gange som 2-årig, hver gang i Deauville. Det er blevet til tre sjettepladser, men hver gang ikke langt fra vinderen.
GÆSTER PÅ VERDENS STØRSTE VÆDDDELØBSBANER.
Maj-Britt og Jim elsker at rejse, og de har besøgt flere af verdens kendteste væddeløbsbaner. Bl.a. Churchill Downs, Ascot, Epsom, Longchamp, Meydan og Deauville.
“Og vi skal også gerne nå at besøge Greyville Racecourse i Durban og om muligt Happy Valley Racecourse i Hongkong”, håber Maj-Britt på.
KLAMPENBORG GALOPBANE ER BLEVET MERE FOLKELIG.
Jeg spurgte, hvorledes de synes, at Klampenborg Galopbane har ændret sig gennem de mange år, hvor de har været hesteejere på banen.
”Den er blevet mere folkelig – heldigvis”, sagde Maj-Britt. ”Den er ikke længere kun legeplads for nogle få”.
”Men det indebærer samtidig, at der en balance, der skal findes, så alle bliver tilfredse.”
”Der skal være de nødvendige faciliteter til menigmand og de mange nye gæster, der kommer på banen. Steder, hvor de kan spise, ordentlige toiletforhold osv. Det har det af og til knebet med. Servicen kan forbedres”.
”Samtidig er det vigtigt at huske på hesteejerne og de, der fast kommer på Galopbanen. Hvis de ikke er tilfredse, er der ingen galopbane. De mange events må ikke overskygge galopsporten, selvom de er nødvendige for banens økonomi”.
”Og”, tilføjede Maj-Britt til sidst, ”så har cateringen aldrig været optimal, siden min søster Kate sluttede som ansvarlig for den”.
STADIG STOR AKTIVITET.
Maj-Britt og Jim bor dejligt i en næsten palæagtig, meget flot indrettet villa fra 1888 beliggende i det naturskønne område ved Gentofte Sø.
“Men den er blevet for stort til os”, nævnte Maj-Britt, ”så huset er til salg, og vi håber at finde et etplans hus i Gentofte Kommune”.
Uden fast ejendom bliver de dog ikke. Maj-Britt er stadig ejer af alle de ejendomme, som Brogaarden driver forretning fra.
Uden aktivitet er de heller ikke. Og det ville ikke ligne dem. Efter salget af Brogaarden har de etableret Bropharma, en pharma-virksomhed, som håndplukker og sælger innovative og naturlige produkter, der kan forbedre livskvaliteten.
Maj-Britt er CEO i virksomheden og Jim medicinsk konsulent.
Det var en fornøjelse at interviewe Maj-Britt og Jim og genopfriske minder fra især Klampenborg Galopbane.
Jeg har de senere år lavet en del interviews med hesteejere og trænere, men aldrig har jeg besøgt et par, der har gemt så meget materiale om deres og familiens galopoplevelser – noget af det er over 100 år gammelt.
Og da Maj-Britt og Jim begge elsker at fortælle om deres oplevelser, var min største udfordring at prioritere i de mængder af materiale, som jeg fik, og i de mange historier, som jeg fik fortalt.
