De færreste trænere af væddeløbsheste opnår at vinde tre storløb inden for 14 dage. For galoptræner Tina Mortensen blev det virkelighed, da Stald Hong Kongs vallak Hongkong Legend vandt Stark Fyensløbet 2012 legende let. Inden da havde hoppen Rayna vundet Valpreløb og Victoria Nguyen vandt som bekendt Dansk Oaks.
Af Merete Gorm
Målet for Tina Mortensen er at få nogle gode heste i træning, og hendes helt store ønske er, at hun får tilknyttet en hesteejer der er villig til at satse på spændende kvalitetsheste år efter år. Men før det måske bliver aktuelt er hun klar over, at hun bliver nødt til at ”spænde ben for dem i Klampenborg”, som hun siger.
Hun er dog godt i gang med at gøre sig bemærket som træner. Victoria Nguyen hedder den hoppe der besejrede storfavoritten Summertime i Dansk Oaks i starten af september måned. En kæmpe overraskelse for alle inden for sporten, men ikke for Tina Mortensen som også nævner, at det ellers så sort ud indtil et par uger før løbet”Jeg stod pludselig med et problem, da jeg skulle finde en jockey til Victoria Nguyen” forklarer hun. Marc Stott havde nemlig et vægtproblem og kunne ikke ride de 58 kg. Samtidig ville træneren gerne finde en rytter der passede til hoppen. ”Derfor kontaktede jeg Per Anders Gråberg som før har redet for mig og spurgte ham, om han ville ride hende i løbet, hvis Marc ikke fik vægten ned, og det sagde han heldigvis ja til”, fortæller Tina Mortensen. Hun forklarer desuden, at hoppen havde været plaget af virus og halsproblemer lige til kort før start. ”Heldigvis lykkedes det mig at overbevise ejerne om, at hoppen helt sikkert ville være værd at vente på”.
Hesteinteresseret som 12-årig
Tina Mortensen blev interesseret i at ride som 12-årig. Hendes far havde en hest der manglede et sted at stå, og den kom til amatørtræner Palle Brøndum i byen Godthåb, ikke så langt fra, hvor hendes forældre boede i Nordjylland. I de følgende år red Tina Mortensen ud for ham og hun husker, at hun specielt var begejstret for farten ved fuldblodshestene.
Fegentri
Den unge rytter red sit første galopløb da hun var 19 år gammel, samtidig med at hun var i lære i en butik. Forinden havde hun gået på handelsskole, fået amatørlicens og også redet en masse amatørløb.
Som amatørrytter opnåede Tina Mortensen en del sejre. På grund af, at hun havde været den mest vindende amatør i to år blev hun udpeget som repræsentant for Danmark til at ride Fegentri (løbsserie for kvindelige amatørryttere) i 1997 og 1998. Hun startede med at ride mange løb overalt i Europa og senere også i Malaysia og USA. Tina Mortensen vandt bl.a. løb i Newmarket og i Tyskland, og hun husker, at hun i det andet år hun red Fegentri startede i 20 løb i 12 forskellige lande.
Lærling
Tina Mortensen begyndte sin læretid hos Brian Wilson i 1999, da hun var 24 år gammel. Dér var hun i et halvt år, hvorefter hun fortsatte hos Gert Jensen i Aarhus, hvor hun også kun var i seks måneder. ”Så satte jeg min læretid på stand-by”, udtaler hun. ”Jeg flyttede til Florida i USA, fordi jeg havde været der året før, og jeg syntes det var det fedeste i verden”.
Tina Mortensen blev i USA i 1½ år. Om vinteren i Florida og om sommeren i Kentucky. Formålet var at lære mere om heste.
Hun flyttede hjem i 2001 og fortsatte hvor hun slap og gjorde sin læretid færdig hos Bent Olsen. Mens hun var i USA havde hun mistet sin lærlingelettelse og hun måtte ride uden lettelse de sidste 1½ år af læretiden. Det var svært for Tina Mortensen at få fat igen med løb, i hvert fald i forhold til hvad hun havde været vant til husker hun.
Da læretiden var overstået tog hun til Eva Breitzholtz i Sverige og var hos hende i tre måneder. Hun syntes ikke, at Jägersro lige var noget for hende, så hun vendte tilbage til Aalborg, hvor hun red ud for amatørtræner Helle Andersen om eftermiddagen. Om formiddagen arbejdede hun i en bagerforretning og om aftenen deltog hun i diverse løb.
Starten som træner
I 2004 lejede Tina Mortensen og hendes forældre hesten Flip The Switch af Berner Olsen, og efter et års tid fik hun sin trænerlicens. ”Det første års tid var hoppen ikke rigtig noget, så jeg flyttede hende op til Keld Christian Karlsen, men der trivedes hun heller ikke”. ”Det var egentlig først, da jeg selv begyndte at træne hende og flyttede hende ud på Aalborg Væddeløbsbane, at hun begyndte at vinde løb og blive placeret”, fortæller Tina.
Flip The Switch vandt sit første løb lige da Tina Mortensen havde fået sin trænerlicens. Ved siden af red hun også galoptræning på travheste, og hun mener selv, at det nok satte gang i tankerne om selv at kunne træne heste, og efterhånden kom der da også flere til.
Samarbejdet med Marc Stott
Gennem Berner Olsen lejede Tina Mortensen og hendes forældre så Little Big One af Pia Neltoft, en hest som hun havde stor glæde af. I 2006 havde hun også Turboman i træning for Jens Peder Christensen, og det var den der brækkede hendes ben. ”Da var Marc lige begyndt at ride oppe i området, og min veninde Karina Børglum og Marc kunne tage over, så længe jeg ikke kunne klare det, og så blev Marc jo deroppe”, smiler hun.
At være træner i Nordjylland er svært siger hun, for hesteejerne kan selv og vil selv, sådan er det jo deroppe. ”De heste vi kunne få i træning var slet ikke af samme kvalitet som i dag, og så opnår man jo ikke de helt store resultater”. ”De heste jeg havde dengang vandt selvfølgelig løb, men det var bare almindelige løb”.
Derfor besluttede hun og Marc sig i 2008 for at tage til Aarhus og blive trænere. På et tidspunkt havde de over 21 heste i træning. De blev der kun én sæson, da de ikke rigtig kunne få træningen til at stemme overens med banen. Marc Stotts far, Ken Stott, havde tidligere været træner for Recent hestene på gården i Ndr. Lyndelse, og det unge par besluttede at flytte til Fyn og prøve at have heste på gården.
”Egentlig var det vores hovedformål at have heste derude, men vi fandt hurtigt ud af, at 10 bokse slet ikke var nok”, forklarer Tina Mortensen.
Der var megen kørsel frem og tilbage mellem gården, banen og deres private bolig. Det blev nogle lange dage, og til sidst besluttede de sig for at samle alle hestene på banen. ”Det gav en helt anden ro”, som Tina siger. ”Vi flyttede i rækkehus lige ved siden af banen, og da væddeløbsbanen også har folde, missede hestene ikke noget ved det”, fortsætter hun.
Heste i træning
Lige nu har Tina Mortensen 14 heste i træning og fortæller endvidere, at da Marc Stott for nylig flyttede til Aarhus, fik han seks heste med sig.
Marc har næsten altid været Tina Mortensens faste jockey, og det er han stadig, selv om han nu er flyttet. ”Jeg har altid godt kunnet li’, at jeg ikke skulle tænke over, hvem der skulle ride hestene i løb. Med Marc behøver jeg ikke at tænke over, hvad jeg skal sige til ham som jockey, det ved han bare”, udtaler hun.
Ejerne i stalden
Tina giver udtryk for, at hun nok mangler de store hesteejere, som mange andre trænere har. Hendes ejerkreds består mest af folk, der har én eller to heste i træning, og som ikke har råd til at købe nye til x antal kroner hvert år. Men for hvert år har hun fået bedre og bedre heste. Der er efterhånden kommet et par konsortier af hesteejere, men det tager nok nogle flere år at opbygge en stærk og stabil ejerkreds, som bare kommer med nye heste hvert år, erkender hun.
”Jeg er nødt til, ud fra de ejere og heste jeg har, at få det bedste ud af det”. ”Men hvis jeg føler, at jeg ikke kan få mere ud af en hest, så siger jeg det til ejeren”, udtaler hun. Tina Mortensen synes som minimum, at hendes heste skal være klasse tre heste, som kan løbe sig selv hjem hvert år, ellers kan det ikke betale sig.
Og heldigvis har hun heller ikke nogle, der er dårligere end det. Hun mener, at hvis man har en hest med et handicaptal på minimum 65, og hvis man gider rejse rundt i provinsen eller tage til Klampenborg eller Norge og Sverige, så kan man godt finde løb, hvor indtjeningen kan få det til at løbe rundt.
Hvad lægger Tina Mortensen vægt på, når hun træner heste?
Træneren fortæller, at hun aldrig har sprunget over, når det gælder foder. ”Nogle fodrer lidt gammeldags, men jeg føler bare, at det er lidt svært når hestene er syge, for hvad har de så brug for”? Hun fodrer med det samme produkt, som de professionelle trænere anvender i England. Hun forklarer, at de i England siger, at det er dette foder hestene skal have, da det indeholder alt hvad hestene har brug for, så derfor koncentrerer de sig efterfølgende kun om træningen.
Hun fodrer hestene tre gange om dagen, og hestene elsker det virkelig. Selv hopperne tigger og beder om at få mad hver gang. I tilskud giver hun lidt lucerne og olie, og måske også nogle andre småting. ”Det giver stabilitet, og de står ikke og piller og sorterer i foderet”, fortæller hun.
Træningsmetoder
Som udgangspunkt har man en træningsmetode som burde passe alle heste, forklarer træneren. Så er der selvfølgelig altid nogle der falder uden for, og det finder man jo ud af, når man lærer dem at kende. ”Når man begynder at skærpe dem op til løbene, så er det mere individuelt hvad de har brug for”.
”Det vigtigste er at kigge på hesten”. ”Når jeg f.eks. laver en startplan for en 2- og 3-årig hest og når startdagen nærmer sig, så træder jeg et skridt tilbage og ser på, om den er klar til løbet”. ”Og hvis der er noget der giver mig en lille fornemmelse af, at den ikke er klar, så starter jeg den ikke”, siger hun. Tina mener, at der er rigtig mange der bare kigger i kalenderen og siger, at den dag skal den starte, og hun giver udtryk for, at det kan give nogle svingende præstationer.
Køb af åring på åringsauktionen
Tina Mortensen bød og fik lot nr. 53 på åringsauktionen. Den er købt til Stald Hong Kong. ”Kenn Stott og jeg faldt begge for billederne af hesten på stutteriets hjemmeside. På auktionen fik de ham trukket ud flere gange inden auktionen gik i gang, og den kommende ejer spurgte hende, om hun kunne li’ den, og da hun svarede ja, blev de enige om at byde på den.
De gik efter at få en hest der kunne være klar som 2-årig, og med meget speed på åringens moderlinje (Gift of Grace v. Cadeaux Genereuz) og en spændende ny far (Amadeus Wolf) håber de at have købt det rette individ.
Tilværelsen på Fyn
Tina er godt tilfreds med sin trænertilværelse på Fyn. Banen ligger centralt og forholdene er gode. Hun giver udtryk for en vis misundelse over Klampenborgs cushion track, men samtidig sætter hun stor pris på, at hendes heste kan komme flere sammen på fold og suse rundt og lege hest. ”De virker meget sociale, også når de står i deres bokse”. Så folk skal ikke komme til hende og sige, at heste ikke kan trives på en væddeløbsbane. ”De stortrives” siger hun udtrykkeligt.
Tina Mortensen er en meget tålmodig træner og tager tingene som de kommer. Hun vil ikke lægge hovedet på blokken på, at hun også er træner om 10 eller 20 år. Hun er indstillet på at vente nogle år på den hesteejer som siger ”her er den lille stjerne du har ventet på”. Hun ved, at hun må promovere sig selv. Samtidig ved hun, at det er svært, fordi hun selv skal gøre det hele, såsom at passe stalden, ride hestene i træning, ordne regnskaberne, sadle hestene til løb o.s.v.
Hun håber på at kunne blande sig i en række af de store løb til næste år og slutter af med at sige, at hun ikke kan undvære sine hesteejere, men at hun heller ikke kan undvære at stå til ansvar overfor de heste hun har i træning.
