Pusjkin tog de 600.000 i Valley Chapel Memorial

Francisco Castro-trænede Pusjkin kom fra en distanceret andenplads bag Duca Di Como i Pramms Memorial (L), men i ærkerivalens fravær stjal han denne gang rampelyset og tog førstepræmiens 600.000 svenske kronor i Valley Chapel Memorial.



Pusjkin (Muhaarar) fik som altid en lidt tilbagetrukket placering fra start, og Carlos Lopez lod i stedet Bullof Wall Street (Tapizar) og Plantstepsdream (Planteur) dyste om føringen den første halvdel af opgøret.

Da Bullof Wall Street på vej ind i svinget så småt viste træthedstegn tog Plantstepsdream over, men glæden varede kort, for Pusjkin var over ham ved indgangen til opløbet og trak siden fra til en sikker sejr.

Pusjkin og Elione Chaves vinder Valley Chapel Memorial foran Plantstepsdream. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Plantstepsdream holdt andenpladsen foran godt afsluttende No Short Cuts (Will Take Charge), mens Bullof Wall Street i sin første optræden siden Derbysejren på Jägersro i 2020 holdt hjem til en mere end godkendt fjerdeplads før Like A King (Kingman), Steinar (Union Rags) og Running Rolf (Appel Au Maitre).

Pusjkin ejes af Stall Inger Linell – Asap og tog her karrierens sjette sejr i 18 starter. Han er ganske tæt på at runde to millioner i samlet præmiesum og er som 5-årig i en fortsat udvikling som tegner godt for fremtiden.

Efter tre starter i 2023 har han allerede haft sin indtjeningsmæssigt bedste sæson nogensinde.

Pusjkin og Carlos Lopez efter sejren i Valley Chapel Memorial. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top