fbpx

Peas And Carrots gik alene over banen i Svenskt Kriterium

Lars Kelp havde én af karrierens bedste dage som træner, da han søndag eftermiddag tog en fremragende trippel på Jägersro med Minella, Sirius Company og Peas And Carrots.


Kelp ejer selv både Minella og Peas And Carrots, og sidstnævnte slog med syvtommer søm fast at han er Skandinaviens 2-års Konge i år med en overlegen syv længders sejr i Svenskt Kriterium over 1730 meter.

Peas And Carrots lå i ryg på førende Xaara det meste af vejen, og ind på opløbet efterlod han både Xaara og forhåndsfavoritten Icaros chanceløse.

Sejren var 200.000 kroner værd for Final Appearance-sønnen, der her vandt karrierens tredje sejr i fire starter og gjorde sin favoritværdighed til næste års Danske Derby endnu større. Peas And Carrots er opdrættet på det fynske Havreholms Stutteri, der i avlshoppen Dominet Hope har fået en rigtig god producer.

Dominet Hopes tidligere afkom inkluderer blandt andet fart-esset Primo Girl samt vinderne Tony og Senta.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top