fbpx

Peas And Carrots er ude af Dansk 2000 Guineas

Den største danske Derbyfavorit i nyere tid, Zawawi Racings Peas And Carrots, er ude af Dansk 2000 Guineas, som løbes på Klampenborg lørdag den 20. maj.


Der er dog ingenting i vejen med Final Appearance-sønnen, men træner Lars Kelp har valgt at springe forårsklassikeren over med tanke på Dansk Derby, som rides fem uger senere.

“Vi har valgt at satse 100% på Dansk Derby, og jeg føler ikke at Dansk 2000 Guineas over 1600 meter passer så godt ind i mine planer. I stedet går vi mod en start i Jyllandsløbstesten over 2200 meter samme dag, og så kan Derby Trial Stakes blive næste opgave”, beretter Lars Kelp, der tirsdag morgen så Peas And Carrots gå årets første rigtige arbejde, hvilket var yderst tilfredsstillende.

“Jeg er vældig tilfreds med ham, og har ingen problemer med at udskyde sæsondebuten til 20. maj”, fortsætter Kelp, der ikke ligefrem er ved at omskrive lærebøgerne – sidste års Derby-vinder Mission Possible sprang nemlig ligedes Dansk 2000 Guineas over og fik også sin sæsondebut i netop Jyllandsløbstesten.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top