Så er Jydsk Væddeløbsbane klar med startlisten til årets største begivenhed i Aarhus, og det står klart, at otte deltagere skal kæmpe om en samlet præmiesum på 340.000 danske kroner i Jyllandsløbet over 2150 meter.

Der trækkes først lod om startsporene til Jyllandsløbet, Jydsk Champion Stakes og Petit Prix kl. 16 mandag eftermiddag, hvorefter listen opdateres igen.
Lea Olsen er på jagt efter sin første Jyllandsløbstriumf med Karin Sallings Kriteriums- og Futurity Stakes-vinder King Ferdinand (Elusive City), som nu for første gang skal ud over længere distance end 1600 meter.

King Ferdinand møder sin staldkammerat Klarvaken (Appel Au Maitre), Rikke Rohbach Bonde-trænede Silverflame (Binary File), Bettina Andersens Lucien (Hurricane Red), Sandie Kjærs Mowerinaløbsvinder Bad Investment (Wilshire Boulevard), Torben Christensens Spinoza (Juniper Tree), Søren Jensens Pura Vida (Gustav Klimt) og Birgitte Nielsens Go Go Surprise (Go Go Gadget).

Se den foreløbige liste til søndagens storløbsparade i Aarhus herunder: