fbpx

Øvrevoll: Ami De Vega blev Årets Hest; Specialpris til Slava Ukraini

Norsk Galopp var lørdag aften vært for små 140 gallagæster på Thon Hotel i Sandvika, hvor årets navne på Øvrevoll blev udset og hyldet.


Ami De Vega og Jan-Erik Neuroth triumferer i Norsk Derby. Foto: Hesteguiden.com.

I kategorien Årets 3-åring havde juryen til opgave at vælge imellem tre eminente, klassiske navne i Ami De Vega (Lope De Vega), Slava Ukraini (Moohaajim) og Thunder Sea (Night Of Thunder).

Man kan spørge sig selv i hvilket år en hest som Slava Ukraini ikke kan vinde en kategori som Årets 3-årige. Svaret er: Et år hvor Ami De Vega tilhører samme årgang.

Slava Ukraini vandt Svenskt 2000 Guineas, Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer, The Macallan Dansk Derby, Breeders’ Trophy Classic og Breeders’ Prize Classic – men Ami De Vega kvitterede ved at vinde Norsk Derby, Norsk St. Leger og Svenskt St. Leger, og så endda i Wido Neuroths sidste sæson som træner og Jan-Erik Neuroths sidste sæson som jockey.

Også titlen som Årets Hest 2023 i Norge tilfaldt Ami De Vega, som i “finalen” blev kåret foran de øvrige kategorivindere Sid Game (Moohaajim), Iron Butterfly (Swipe), Schamyl (Appel Au Maitre), Let’s Go Crazy (Moohaajim), Duca Di Como (Clodovil) og Hard One The Please (Fast Company).

Hvilket felt!

En aften uden hyldest til Slava Ukraini blev det dog ikke. Den danskopdrættede Derbyvinder, som også leverede under sit vinterophold i Dubai, vandt Juryens Specialpris for sin fantastiske sæson.


Herunder ses listen over aftenens vindere ved Norsk Galopps Oscargalla dækkende 2023:

Årets 2-åring:
SCHAMYL (DEN)

Årets 3-åring:
AMI DE VEGA (IRE)

Årets Sprinter:
LET’S GO CRAZY (FR)

Årets Miler:
DUCA DI COMO (IRE)

Årets Stayer:
HARD ONE TO PLEASE (IRE)

Årets Hoppe:
IRON BUTTERFLY (SWE)

Årets Norskopdrættede:
SID GAME (NOR)

Årets Handicapper:
SPIRIT OF CIMMARON (FR)

Årets Hest:
AMI DE VEGA (IRE)

Årets Mest Sejrende Hest:
MACHINE GUN (IRE)

Årets Gennembrud:
SILJA STØREN

Tattersalls Årets Bragd:
STALL PERLEN, WIDO NEUROTH & JAN-ERIK NEUROTH
For fem klassiske sejre sammen

NoARKs Rejsestipendium:
TONJE SØRVANG

Årets Tøffing & Sleipnerprisen:
OLIVER (NOR)

Juryens Specialpris:
SLAVA UKRAINI (DEN)

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top