Danskejede Mrs Moneybags, der i 2006 hentede tre klassiske placeringer og sluttede af med at vinde Jockeyklubbens Avelslöpning (L) på Jägersro, fik tirsdag eftermiddag sin debut over forhindringer på Folkestone i England.
Mrs Moneybags lavede flere fejl undervejs, og selv om hun en overgang indtog tredjepladsen under Tom Scudamore, var der ikke mere på tanken i løbets sidste del og hun endte lige uden for præmierækken som femte.
Løbet blev vundet af forhåndsfavoritten Gracechurch med lærlingen Paddy Merrigan på ryggen.