Stefan Uppström var også på pletten under sidstedagen af Goffs November Breeding Stock Sale, hvor han købte den Listed-placerede Motivator-hoppe Lumiere Rose i fol ved Coolmores Holy Roman Emperor.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2022/11/96866F6F-B16D-4719-B167-804322CC3917-scaled.jpeg)
Lumiere Rose vandt fire gange som 3-årig for Henri Pantall i Frankrig, og hun efter mange solide præstationer i Black Type-sammenhæng afsluttede hun sin karriere med en andenplads i det tyske Listed-opgør Nereide-Rennen over 2000 meter i München.
Hun løb til et omregnet skandinavisk handicap på 87 og gik i avlen i 2014. Hendes første afkom, Lomao (Dutch Art) har vundet to gange i Frankrig.
”Hun blev siden bedækket ved hingste som Dark Angel og Siyouni, men hun har været uheldig, og hingsten ud af sidstnævnte døde som 2-årig”, fortæller Stefan Uppström, som købte avlshoppen for 13,000 euro på vegne af Leif Wretman i Sverige.
Lumiere Rose er også mor til en åring efter Cloth Of Stars (Sea The Stars), og tidligere på ugen blev hendes hoppeføl efter Zarak (Dubawi) solgt for 52,000 euro i ringen under Goffs November Foal Sale.
![Holy Roman Emperor er far til Wilshire Boulevard. Foto: Coolmore.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2015/12/holy_roman_emperor_coolmore_26726.jpg)
Leif Wretmans nye investering er i fol ved Gruppe-1-vinderen Holy Roman Emperor (Danehill) og har allerede termin den 18. januar.
”Hun bliver her i Irland og foler, hvorefter hun skal genbedækkes og bringes hjem til Vasaholm”, fortsætter Uppström.
Lumiere Rose er halvsøster til Listed-placerede Manhaj (Medicean), og moderen La Dangeville (Danehill) er halvsøster til den tyske Derbyvinder og Champion Lavirco (Königsstuhl), til den tyske St. Leger-vinder Laveron (Königsstuhl) og Gruppe-3-vinderen Lyonels Glory (Green Desert).
To af La Dangevilles øvrige søskende har desuden vist sig som forrygende producere.
Ustartede La Vinchina er således mor til Gruppe-3-vinderne Lacy og Langtang, mens La Petite Virginia er mor til Pretty Polly Stakes (Gr.1)-vinderen La Petite Coco.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2022/11/846D3573-D812-49FA-A946-1AC6A3231592-scaled.jpeg)