fbpx

Lord Of Denmark helt suveræn i Den Jydske Vinterfavorit

Lea Olsen-trænede Lord Of Denmark vandt på fremragende vis årets sidste 2-årsløb i Danmark, da han lørdag eftermiddag slog til i Købmand Herman Sallings Mindeløb – Den Jydske Vinterfavorit. Afstanden mål blev på 10 længder til favoritten Soft Gallery, hvorefter Saint Javelin blev tredje.


Lord Of Denmark vinder Herman Sallings Mindeløb – Den Jydske Vinterfavorit. Foto: Ole Hindby.

Lord Of Denmark ejes af Karin Salling og er opdrættet på Stutteri Stork. Han er efter den afdøde tyske tophingst Lord Of England (Dashing Blade) og første afkom ud af Jeunesse Lili (Mingun), som er halvsøster til King David (Elusive City).

Det var første karrieresejr for Lord Of Denmark, som førte hele vejen under Kelvin C. Belcourt og blot så ud til at blive bedre for hvert galopspring han tog på den krævende græsbane i Aarhus.

Førstepræmien var 50.000 kroner værd.

Kvartetten Belcourt, Olsen, Salling og Stork slog senere til igen, da 3-årige Sir Jeffrey (Hunter’s Light) vandt Aarhus Store Handicap med 25.000 kroner til vinderen.

Og Belcourt afsluttede året med endnu en sejr, da han red Bolette Rosenlunds Esphahan (Juniper Tree) først over stregen i Bet25 Løb.

Dagens øvrige vindere i Aarhus var Birgitte Nielsens Forever Young (Go Go Gadget) med Mathilde Kløve, Torben Christensens See The Universe (Sea The Moon) med Mathilde Lund Johansen og endelig Mikkel Johansens Foretell (Dark Angel) med Matilde Kløve.

Løbsdagen i Aarhus måtte undervejs udsættes på ubestemt tid, da flere af rytterne nægtede at ride videre. Det betød en del yderligere ændringer til programmet, som dog kunne gennemføres til slut.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top