Den 23. september var Lise Vest først over stregen med Smooth Escape i Hendes Majestæt Dronningens Ærespræmie på Klampenborg, og mandag fik hun sammen med Dansk Galops formand Nick Elsass æren af et besøg på Amalienborg.

Lise Vest vandt årets udgave af HM Dronningens Ærespræmie for Pia Larsen Jensen, som både ejer og træner den 9-årige Myboycharlie-søn Smooth Escape.
Løbet blev vundet efter kamp med en længde foran Gina Rooths Casivo (Casamento) med Moa Ek.
Lise har vundet fire gange i 47 ridt, samt opnået syv anden- og seks tredjepladser.
