Let for Mrs Moneybags i Svenskt Oaks Trial

Lars Kelp-trænede Mrs Moneybags tog torsdag eftermiddag en let sejr i Svenskt Oaks Trial over 2400 meter dirt track på Jägersro. Exit To Nowhere-datteren fik et afventende ridt i fjerde position af jockey Manuel Santos, og parret begyndte avancementet rundt opløbssvinget.


Allerede i starten af opløbet koblede Mrs Moneybags grebet på længe førende Mrs Miskovsky/Cathrine Weilby, og selv om Mrs Miskovsky aldrig gav helt op kom løbets storfavorit hjem i sikker stil tre længder foran andenhesten. Tredjepladsen gik til Zia/Manuel Martinez, der allerede i opløbssvinget viste svaghedstegn og hun ser ikke ud til at rumme samme klasse som sine to brødre Zacatecas og Zenato.

Lars Kelp var tilfreds efter sejren i Svenskt Oaks Trial, og berettede at den dansk/norskejede hoppe nu går direkte imod Svenskt Oaks på Jägersro fredag den 7. juli.

Tidligere på dagen vandt Francisco Castro-trænede Media Hora sin tredje sejr i træk – denne gang over 1000 meter, hvor hesten med lærling Ivan Lopez på ryggen fuldstændig udklasserede konkurrenterne og vandt med syv længder før Mabrook/Mark Larsen og Cheveley Prince/Per-Anders Gråberg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top