fbpx

Lanwades Stud Stakes (L): Iron Butterfly fik revanche mod Titannia

Hoppernes Lanwades Stud Stakes (L) over 1600 meter på Norges Derbydag bød på et nyt møde mellem Titannia, Iron Butterfly og Ascot Brass, som tre uger tidligere besatte de tre første pladser gennem mål i Klampenborgs Fawzia Stakes.



Anna Pilroth tog omgående føringen med Titannia (Appel Au Maitre), som førte indtil opløbsstrækningen, hvor Per-Anders Gråberg skød frem yderst ved rækværket med Ascot Brass (Juniper Tree).

Angrebet ebbede dog ud for Ascot Brass, der slet ikke tacklede den krævende bane i opløbet, og i stedet var det først og fremmest Iron Butterfly (Swipe) der kunne gå i clinch den førende.

Niels Petersen-trænede Iron Butterfly trak til slut fra til en sikker halvanden længdes sejr foran godt afsluttende I Rest My Case (Deceptor), som akkurat stjal andenpladsen foran Titannia og Takeko (Mehmas). Den sidste præmie gik til Mystery Night (Night Of Thunder).

Sejren i Lanwades Stud Stakes (L) var 200.000 norske kroner værd for Wibecke Nagell-Erichsens 5-årige Iron Butterfly, som også vandt en fribedækning ved én af Lanwades Studs tre avlshingste i 2024.

Hér kan der vælges mellem Gruppe-1-vinderne Bobby’s Kitten (Kitten’s Joy), Sea The Moon (Sea The Stars) og Study Of Man (Deep Impact).

Iron Butterfly og Carlos Lopez vinder Lanwades Stud Stakes (L). Foto: Hesteguiden.com.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top