2-års Maidenserien
“Beaufort Twelve er en hest helt ud over det almindelige. Det vidste jeg nu også på forhånd”.
Jockey Nicolaj Stott efter årets bedste 2-års præstation i Klampenborg. Træneren Søren Jensen var fraværende, befinder sig i Deauville.
Maidenløb
”Aros galoperer stadigvæk noget grønt, og det gør ingenting. Det skal nok komme. Han skal have tre-fire starter mere i år, og han bliver meget spændende til næste år”.
Træner Jan Olsen efter sejren til franskfødte Aros.
Super Sprint -2
“Perfekt generalprøve til den norske derbydag. Jeg vil bestemt ikke udeukke at han også kan løbe på det her niveau til næste år, selvom han bliver 14 år i 2016. Han elsker at løbe. Nu fik Per-Anders (Gråberg – red.) også prikket starten perfekt, og det afgør meget i en Supersprint”.
Træner Liz-Marie Åkerberg efter Cavortings sejr.
Benny Jensen Memorial
“The Kicker bliver næppe sænket fra sine 86 i handicap efter sejren her. Det er flot gjort. Vi går selvfølgelig også efter Skandinavisk Grand Prix”.
Hanne Bechmann efter sejren i Benny Jensen Memorial.“Jeg sad i bilen var på vej til et møde i København forleden, da Hanne ringede og fortalte, at The Seducer var kommet galt af sted under træningen. Det var hårdt”.
The Kickers ejer, Jens Ditlev Lauritzen.
Street Band Handicap
“Som jeg sagde det i paddocken før løbet, havde jeg fornemmelsen af, at det skulle blive Van Ruymbekes dag. Han havde vist opadgående form i træning. Jeg rider ikke selv mere i træningen da jeg er gravid, så nu står jeg ved siden og dirigerer”.
Træner Sandra Larsen.
Wathba Stud Farm Copenhagen Cup“W Catchcash har ikke kæmpet i år som i fjor, så vi har trænet på at få ham til at yde mere, og det gjorde han i dag”.
Jockey Anna Pilroth efter sejren i araberløbet.