fbpx

Kevin Stott lander kæmpe kontrakt i England

Kevin Stott starter den 1. marts som førstejockey for én af Storbritanniens største aktører på ejersiden, Amo Racing, som bl.a. har det store 2000 Guineas (Gr.1)-håb Crypto Force hos Thady og John Gosden.


Kevin Stott. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Kevin Stott. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Crypto Force (Time Test) vandt to af sine tre starter som 2-årig i fjor og sluttede af med at vinde det traditionsbundne Beresford Stakes (Gr.2) på The Curragh.

28-årige Kevin Stott opsagde i efteråret sit langvarige samarbejde med træner Kevin Ryan for at søge lykken som freelance med base i det nordlige England, og han fører lige nu landets All Weather Championship med 60 vindere indtil videre.

“Min ambition er at ride de bedste heste i de bedste løb der findes, og Amo Racing opererer på dette niveau i sporten. Jeg kan ikke vente med at komme i gang”, siger Kevin, der også får store ord med på vejen af sin nye arbejdsgiver, Kia Joorabchian:

“Vi er glade for at have sikret Kevin Stott som vores nummer ét for sæsonen 2023. Han er er supertalent og vi betragter ham som én af de bedste blandt landets eliteryttere”.

“Jeg er sikker på, at vi kan give Kevin den platform der skal til for at han kan udvikle sig yderligere, og vi ser frem til et succesrigt samarbejde”.

Kevin Stott vinder herover Criterium de Vitesse (L) på Longchamp med Proverb. Foto: France Galop.

Kevin Stott, der er yngre bror til Marc og Nicolaj Stott, fik sin hidtil største sejr i 2020-udgaven af Gruppe-1-opgøret Diamond Jubilee Stakes med Hello Youmzain, og han slog i fjor sin egen sejrsrekord i en enkelt sæson med 116 vindere.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top