Den 24. og 25. april afholder Goffs UK sin årlige Breeze Up-auktion i Doncaster, og kataloget med 209 lotnumre er nu udkommet. Blandt de 209 ustartede 2-årige heste er 31 forhåndsanmeldt Sveriges Derby- og Oaks-serie, inklusiv afkom efter More Than Ready, Munnings, Catalina Cruiser, Accelerate, Connect, Lope De Vega og Night Of Thunder.
Auktionen indledes kl. 9 lokal tid mandag den 24. april med Breeze Up i Doncasters opløb, fulgt op af selve auktionen tirsdag den 25. april kl. 10 (kl. 11 i Skandinavien).
De 31 forhåndsanmeldte lotnumre til Sveriges Derby- og Oaks Serie 2024 har fået påtrykt en linje på den pågældende katalogside.
