fbpx

Itsagroom – glohedt emne til Dexia Dansk Derby

Ved tirsdagens sæsonpremiere på Jägersro løb Fredrik Reuterskiöld-trænede Itsagroom sig for alvor op blandt de varmeste kandidater til sejren i Dexia Dansk Derby den 29. juni.


Itsabrahma-sønnen knuste sine konkurrenter med 12 længder i et vinderløb over 2400 meter.

Under Jacob Johansen var Itsagroom fint med som tredje fra start i det tæt pakkede felt, og da tempoet blev skruet en anelse op på bagsiden, fulgte den brune hingst blot med udvendigt for sin førende staldkammerat Mr Linkin Park, men allerede midt i svinget kunne

Jacob Johansen både begynde at kigge sig over begge skuldre og mellem benene for at lede efter farer der ikke eksisterede.

Ned gennem opløbet øgede Itsagroom med største lethed sin føring, og på trods af at han blev taget helt op til slut lød sejrsmarginalen på hele 12 længder før Mr Linkin Park – en hest med 67 i handicap, som tilmed havde to løb i kroppen og bar hele fem kilo mindre på ryggen end den sæsondebuterende vinder.

Handicapper Pam Cordrey har endnu opdateret Itsagrooms handicap efter gårsdagens opvisning på Jägersro, men efter alt at dømme vil han om kort tid officielt være den højest ratede hest med engagement i Dexia Dansk Derby. Dertil har han allerede bevist, at distancen 2400 meter ikke bliver noget problem, så det næste springende punkt bliver naturligvis hvordan han kommer til at tackle det bakkede græsunderlag i Ordrup mose.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top