Den 10-årige irsktrænede vallak Numbersixvalverde triumferede med seks længder i verdens mest berømte væddeløb, The Grand National Steeplechase på Aintree i Liverpool lørdag eftermiddag.
Broken Heart-sønnen slog sidste års triumfator Hedgehunter med Clan Royal på tredjepladsen.
Hestens 20-årige jockey Niall “Slippers” Madden red sit første løb på Aintree og fik samtidig også sin første vinder i England.
Numbersixvalverde, da sejrede i sidste års Irske Grand National, var også på Aintree for første gang – hesten er opkaldt efter hans irske ejers ferieadresse i Portugal. 40 heste var til start i opgøret, men kun ni af dem fuldførte de i alt 30 forhindringer.
Officials på Aintree rapporterede en enkelt “equine fatality”, nemlig den 11-årige Thyneandthyneagain, som faldt på den første forhindring.