fbpx

Icaros alene på banen i Breeders’ Trophy Mile

Det kommer ikke længere bag på nogen, at Wido Neuroth i Icaros har en hest udover det sædvanlige. Men det er fantastisk som Zafonic-sønnen bliver ved med at udvikle sig og er i sin helt egen liga når man taler skandinaviskfødte heste på milen.


I mandagens Breeders’ Trophy Mile var Stall EOS’ brune hingst helt alene på banen over de 1600 meter, og med Yvonne Durant på ryggen trak hesten med største lethed fra konkurrenterne i opløbet og sejrede med små ni længder før Macleod’s/Fernando Diaz og Dream Catcher/FredrikJohansson på de nærmeste pladser.

Sejren var 345.686 kroner værd for Icaros, der også vandtBreeders’ Trophy Juvenile som 2-årig, og dermed er rigtig godt på vej mod allerede i år at have sikret sig den bonus på en halv million kroner som bliver udsat til næste år. Icaros har fortsat et Breeders’ Trophy Classic over 1950 meter at se frem til, og det er meget svært at pege på en skandinaviskfødt hest der kan komme i nærheden af det urørlige norske monster. Icaros har nu vundet otte af sin karrieres 11 starter, og med Breeders-sejren rundede han samtidig 1,5 millioner kroner i samlet præmiesum.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top