Plantstepsdream, Hard One To Please, Seneschal, Espen Hil, Stroxx Carlras eller Pjerrot? På søndag rides årets sidste skandinaviske Listed-opgør i 2023, når Bro Park er vært for Songline Classic over 2100 meter dirt. Det lille felt er fordelt mellem to deltagere hver fra Sverige, Norge og Danmark.
Annike Bye Hansens Hard One To Please (Fast Company), Madeleine Smiths Espen Hill (Helsinki) og Wido Neuroths Seneschal (Appel Au Maitre) besatte senest de tre første pladser gennem mål i Skånska Fältrittklubbens Jubileumslöpning (L) over 2400 meter på Jägersro, og nu mødes de igen over 300 meter kortere distance.
Samme dag som SFK Jubileumslöpning blev redet, vandt Lennart J:r Reuterskiöld det 1600 meter lange Peas And Carrots Mile (L) med Plantstepsdream (Planteur), og mens de tre førnævnte går ned i distance, gælder det nu 400 meter ekstra for Jägersro-gæsten.
Fra Danmark kommer Rikke Rohbach Bonde med sin dobbelte Derbyvinder Stroxx Carlras (Footstepsinthesand), der som 3-årig brillerede på Bro Parks dirt track i Mischa Kahns Minneslöpning, mens Bent Olsen sender Pjerrot (Hard Spun), som i glimt viser elitetakter.
Songline Classic (L) rides som søndagens fjerde opgør på Bro Park med forventet start kl. 13:06.
Se startlisten til løbsdagen herunder: