fbpx

Haafhd vandt 2000 Guineas i Newmarket

Årets første klassiske løb i England, The 2000 Guineas (Gr.1) i Newmarket, gav sejr til Sheikh Hamdans Alhaarth-søn Haafhd, der med Richard Hills i sadlen overtog føringen firehundrede meter fra mål og siden strøg hjem til en sikker halvanden længdes sejr foran Godolphins Snow Ridge/Frankie Dettori, mens Aga Khans Azamour sluttede endnu en længde efter på tredjepladsen.



Haafhd, som Sheikh Hamdan selv har opdrættet, trænes af Barry Hills som hermed vandt The 2000 Guineas for første gang siden 1979 hvor Tap On Wood sejrede.

Løbets favorit, Aidan O’Brien-trænede One Cool Cat, sluttede som nummer 13 ud af de 14 startende, men en lægeundersøgelse efter løbet viste at Storm Cat-sønnens hjerte slog irregulært.

Vindende Haafhd, der er ud af den Gruppe-1-vindende Blushing Groom-hoppe Al Bahathri, har nu vundet fire ud af karrierens seks første starter, heriblandt Craven Stakes (Gr.3), som han brugte som opvarmning til 2000 Guineas.

Næste start for Haafhd kan meget vel blive St. James’ Palace Stakes (Gr.1) på Ascot i juni.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top