fbpx

Good Fortune bedst i Jockeyklubbens Grand Prix

Søren Jensen-trænede Good Fortune har sæsonen igennem tilhørt den absolutte skandinaviskopdrættede 3-årselite, og søndag fik han omsider sin storløbstriumf i hus som vinder af Jockeyklubbens Grand Prix på Bro Park.


Good Fortune og Oliver Wilson vinder Jockeyklubbens Grand Prix foran HollywoodBoulevard med Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Good Fortune søgte sammen med Niels Petersen-trænede HollywoodBoulevard (Wilshire Boulevard) langt ud i banen da løbet skulle afgøres, og i hænderne på Oliver Wilson trak Appel Au Maitre-sønnen afgørende fra og vandt med små tre længder.

HollywoodBoulevard sluttede en lige så sikker nummer to med et par længders afstand til Patrick Wahl-trænede Mirach (Barocci) og Lennart J:r Reuterskiölds Hey Brother (Hallucinate).

Siden fulgte Rikke Bondes Handyman Carlras (Reliable Man) og Jessica Longs Or Harry (Lawman) på de sidste præmiegivende pladser.


Good Fortune og Oliver Wilson vinder Jockeyklubbens Grand Prix foran HollywoodBoulevard med Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Sejren i Jockeyklubbens Grand Prix var 400.000 svenske kronor værd for Havemanns og Stald Shaker, der senest så Good Fortune slutte tredje i Dansk Derby bag Iron Butterfly (Swipe) og Go On Carlras (Harzand).

Good Fortune har nu vundet fem af karrierens ni starter, og det var tilmed første gang han blev forsøgt udenfor sin hjemmebane på Klampenborg.

Den brune vallak, der er opdrættet af Stutteri Outback og ud af Siyouni-datteren Eko Palace Bay, står også anmeldt i Bro Parks Breeders’ Trophy Classic om to uger, og derudover kan både Norsk Breeders’ Prize samt Dansk og Svenskt St. Leger blive en del af hestens lukrative efterårsprogram.


Søren Jensen tager imod Good Fortune og Oliver Wilson efter triumfen i Jockeyklubbens Grand Prix. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Lukrativt blev det også for de danske ejere, der i alt hjemtog 640.000 af den samlede præmiesum på 800.000 kronor.

Udover Havemanns og Stald Shaker var det The JC Organization der fik 200.000 for HollywoodBoulevards andenplads og Stald Ras der bogførte 40.000 for femtepladsen til Handyman Carlras.


GOOD FORTUNE (DEN)
brun vallak 2018
v. Appel Au Maitre (Starborough)
1. mor Eko Palace Bay (Siyouni)
2. mor Acqualina Beauty (Montjeu)
3. mor Coolamon (Saratoga Six)
Søskende i Skandinavien: Aperola (79), NN (2020), NN (2021)
5. karrieresejr i 9. start.
574.128 DKK.
Hcp.: 82 (inden sejren 29/8)
Ejer: Havemanns & Stald Shaker.
Træner: Søren Jensen.
Opdrætter: Stutteri Outback.


Mystery Night slår Miss Donalita i ITM Amacitalöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

De 2-årige hoppers ITM Amacitalöpning bød på det ventede opgør mellem Wido Neuroths Mystery Night (Night Of Thunder) og Patrick Wahls Miss Donalita (Territories).

Mystery Night viste sig bedst til slut og vandt med en sikker halv længde til førstepræmiens 125.000 kronor.

På tredjepladsen fulgte Niels Petersens Crack The Sky (Nathaniel).


Alex Cairns overrækker Jan-Erik Neuroth ITMs voucher på 2,000 euro til brug på efterårets auktioner i Irland. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Mystery Night er nu ubesejret i karrierens to første starter, og hun blev den tredje Amacitavinder for Wido Neuroth og Stall Perlen ud af de seneste fem udgaver.

Hoppen efterfulgte Caesara (Pivotal) der vandt i 2017 og sidste års vinder Thunderey (Night Of Thunder).


MYSTERY NIGHT (IRE)
brun hoppe 2019
v. Night Of Thunder (Dubawi)
1. mor Zehrah (Raven’s Pass)
2. mor Ahla Wasahl (Dubai Destination)
3. mor In Full Cry (Seattle Slew)
2. karrieresejr i 2 starter.
192.098 SEK.
Hcp.: –
Ejer: Stall Perlen.
Træner: Wido Neuroth.
Opdrætter: Mr John Frances Keegan.
Købt for 120,000 GBP (Peter & Ross Doyle Bloodstock) på Arqana Breeze Up Sale 2021.


Søndagen i Stockholm bød også på de svenske mesterskaber i flere storløbskategorier.

Cathrine Erichsen-trænede Master Bloom (Pastorius) lagde ud med at besejre Wido Neuroths Seneschal (Appel Au Maitre) i SM Classic over 2100 meter.

Derefter slog Jessica Longs Good Eye (Eishin Dunkirk) noget overraskende til i SM Sprinters med en let sejr foran Søren Jensens Tante Tove (Eishin Dunkirk) og Lennart J:r Reuterskiölds Mountain (Eishin Dunkirk).

Altså en trippel til den tidligere mangedobbelte svenske Championbeskeler Eishin Dunkirk (Mr Prospector).

Annette Stjernstrands Thunderboy (Appel Au Maitre) spurtede stærkest af alle og vandt SM för 2-åriga Hästar foran Smooth Operator (Barocci) og Credit Card (Swipe).

Desuden sejren Wido og Jan-Erik Neuroth med Stall Perlens 3-årige hoppe Miss Haven (Twilight Son) i 7 Furlong Challenge, mens dagens tredje storløbsvinder blev Caroline Malmborg-trænede Sandstorm (Giant Sandman), der debuterede med en halv længdes sejr foran Saigon (Swipe).


Se de øvrige storløbsrepriser fra Bro Park herunder:




Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top