Goffs Orby: Castro og Seaside købte Churchill-søn på førstedagen

Det danske Seaside-makkerpar Michael Jakobsen og Peter Rasmussen slog sammen med træner Francisco Castro allerede til på det niende lot i ringen på Goffs Orby Sale – en hingst efter Coolmores Churchill, der blev handlet for 85,000 euro.


Lot 9 på Goffs Orby Sale 2021. Brun hingst v. Churchill købt for 85,000 euro af Stald Seaside.

Den brune hingst er halvbror til ni tidligere vindere, heriblandt Listed-placerede Bunker (Hurricane Run) og 2-årige Imperial Fighter (The Gurkha), som efter Orby-kataloget gik i trykken både har vundet og været anden i Gruppe-3-opgøret Acomb Stakes.

Imperial Fighter er tilmed forhåndsanmeldt i næste lørdags Dewhurst Stakes (Gr.1) i Newmarket.

Francisco Castro fik hammerslaget på 85,000 euro i ringen på vegne af sine danske kunder, der sad tæt op af træneren og efterfølgende også anmeldte hingsten til næste års Goffs Million over 1400 meter på The Curragh, hvor vinderen er garanteret en halv million euro.

Goffs Orby Sale fortsætter onsdag, hvorefter det to dage lange Sportsman’s Sale tager over i Kildare.


Se video af hingsten herunder:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top