fbpx

Goffs Dubai Breeze Up Sale: Lone Kaj-Nielsen køber helsøster til Gruppe-1-vinder

For andet år i træk var Lone Kaj-Nielsen blandt køberne på Goffs Dubai Breeze Up Sale, der tirsdag blev afholdt i Meydans paddockområde. Bent Olsen skal træne den 2-årige Hard Spun-datter, som er helsøster til Wood Memorial (G1)-vinderen Wicked Strong.


Den 2-årige amerikanske Hard Spun-datter blev købt af Lone Kaj-Nielsen og skal trænes af Bent Olsen på Klampenborg. Foto/Copyright: Nils Rosenkjær.

Danzig-sønnen Hard Spun klinger varmt i både Lone Kaj-Nielsen og Bent Olsens ører, for han er også far til duoens svenske Derbyvinder Red Cactus, hvis første føl nu er kommet til verden.

Den amerikanskfødte hoppe, der havde lot 60 i kataloget og blev sikret for 550,000 dirhams  (lidt over en million danske kroner), blev i januar tilmeldt Sveriges Derby og Oaks-serie af Brendan Hollands irske Breeze Up Consignment Grove Stud, og det var naturligvis med til at vække interessen yderligere.

Lone Kaj-Nielsens Hard Spun-datter under mandagens breeze på Meydan. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

”Hun har også en virkelig god dirt-afstamning, men vigtigst af alt, så synes jeg, at hun bevægede sig helt fantastisk godt i sin breeze mandag morgen. Der er noget specielt over hende, og jeg glæder mig til at få hende hjem”, fortæller en glad Bent Olsen.


Hard Spun-datteren er søster til i alt seks vindere i USA, hvoraf helbroderen Wicked Strong har været den helt store stjerne.

Wicked Strong vandt foruden Wood Memorial (G1) også Jim Dandy Stakes (G2), og dertil var han anden i Grade-1-opgørene Jockey Club Gold Cup og Travers Stakes, samt tredje i Woodward Stakes (G1) og fjerde i den udgave af Kentucky Derby (G1) der blev vundet af California Chrome (Lucky Pulpit).

Efter endt væddeløbskarriere stod han i fem sæsoner som avlshingst på Spendthrift Farm i Kentucky, og han er blandt andet blevet far til Grade-2-vinderen Brooklyn Strong.

Den Gruppe-1-vindende avlshingst Wicked Strong (Hard Spun – Moyne Abbey / Charismatic). Foto: Spendthrift Farm.

Moderen Moyne Abbey er vinder som 3-årig i USA og efter Kentucky Derby (G1)-vinderen Charismatic (Summer Squall).

Hun har også 11 vindende søskende, heriblandt Grade-3-vinderne Gulch Approval (Gulch) og Rusty Slipper (Lemon Drop Kid), samt Listed-vinderen Approval Rating (Lemon Drop Kid) og Grade-2-placerede Highest Class (Mineshaft).

Den ultrastærke Grade-1-linje fortsætter under tredjemoderen Classic Value (Copelan), der var dobbelt Grade-3-vinder og tredje i Santa Monica Handicap (G1).

Classic Value er mor til fem vindere inklusiv Black Helen (G2)-vinderen Class Kris, som igen er mor til Pimlico Special (G1)-vinderen Student Council.

Lone Kaj-Nielsens Hard Spun-datter under mandagens breeze på Meydan. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Herunder ses den 2-årige hoppe breeze på Meydan mandag morgen:


Og herunder ses Hard Spun-datteren blive solgt til Lone Kaj-Nielsen i Meydans paddock:


Resultater: Goffs Dubai Breeze Up Sale 2023

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top