fbpx

Go Go Surprise sæsondebuterer i Trial Trip

Jydsk Væddeløbsbane har seks løb lunch-på programmet onsdag den 7. juni, og det bliver med prominente opgør som de 3-årige hestes Trial Trip, hoppernes Stutteri Thorskovgaard Valpreløb og Champion Stakes Trial blandt begivenhederne.


Birgitte Nielsen med Go Go Surprise efter hoppens sejr på Klampenborg i fjor. Foto: Burt Seeger.

I Trial Trip over 2000 meter giver Birgitte Nielsen sæsondebut til Stutteri Poulsensmindes tredobbelte vinder Go Go Surprise (Go Go Gadget), som tager fire kilo af under lærling Matilde Kløve.

Go Go Surprise møder bl.a. staldveninden What A Life (Moohaajim), der vandt sin sæsondebut den 23. april, og øvrige friske vindere som Rikke Bondes Silverflame (Binary File), Tina Mortensens Waterlily (Wilshire Boulevard) og Lea Olsens Drot Torkdahl (Moohaajim).

Sugar Crust og Melissa Vesterholm. Foto: Ole Hindby.

Ni hopper mødes i Stutteri Thorskovgaards Valpreløb – ligeledes over 2000 meter – hvor Torben Christensen-trænede Sugar Crust (Barocci) sammen med Melissa Vesterholm skal forsøge at følge op på sin seneste sejr i Aalborg.

Champion Stakes Trial – også over 2000 meter – bliver eftermiddagens stærkeste opgør, og hér kan ingen afskrives på forhånd. Se startlisten til løbsdagen herunder.



Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top