Verdens mest berømte nulevende jockey – og muligvis galopsportens mest berømte nulevende aktør overhovedet – kommer til Bro Park den 17. september. Frankie Dettori er i gang med sidste halvdel af sin “Farewell Tour”, og efter at have besøgt Kincsem Park i Ungarn i den forgangne weekend, gæster han næste søndag Stockholm.
Frankie er booket til at ride den forsvarende Stockholm Cup International (Gr.3)-vinder Hard One To Please (Fast Company) for Annike Bye Hansen og Väsby Häst, og han får i løbet af dagen flere øvrige gæsteoptrædender.
Der starterklæres til Cup-dagen på mandag. Anmeldelseslisterne kan ses hér.