fbpx

Første afkom ud af Funny Legend til verden i Irland

Kort før midnat lørdag den 31. januar nedkom den flerdobbelte skandinaviske Championhoppe Funny Legend med sit livs første afkom, et hingsteføl efter Coolmore-hingsten Footstepsinthesand på Barbane Stud i den irske by Tipperary.


Funny Legend, der stadigvæk ejes af norske Stall E & F, har uden tvivl været det største navn blandt de skandinaviskfødte heste i det nye millennium, og foruden et utal af Listed-sejre imod sit eget køn formåede Funambule-datteren også at sætte de bedste herrer på plads i både Stockholms Stora Pris (Gr.3) og Marit Sveaas Minneløp (Gr.3). Hun var igennem hele løbskarrieren i træning hos Wido Neuroth.

“Dronningen af Skandinavien” forbliver i Irland og skal nu gøres klar til endnu et besøg på Coolmore, hvor hun i år skal bedækkes ved den femdobbelte Gruppe-1-vinder Rock Of Gibraltar.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top