fbpx

Føltid: Moohaajim-datter ud af Appel La Légende

Folingssæsonens sidste ankomst hos Eva Isacsson Sjunnesson på Solbacka blev en realitet fredag morgen, da Appel La Légende folede en stor, smuk og korrekt hoppe efter Moohaajim.


Appel La Légende med sit hoppeføl efter Moohaajim på Solbacka. Foto: Eva Isacsson Sjunnesson.

Appel La Légende (Appel Au Maitre) var vinder som 2-årig for Wido Neuroth og Stall Perlen, og dertil var hun anden i SM for 2-åringer, tredje i Jockeyklubbens Magic Million og fjerde i Breeders’ Trophy Juvenile, inden hun efter sin 3-årssæson gik videre i stutteriet.

På Solbacka har hun fået alle chancer for at videreføre sin fantastiske moderlinje – hun er selv ud af den flerdobbelte championhoppe Funny Legend (Funambule) – og foruden det nyankomne hoppeføl efter Moohaajim (Cape Cross), er hun mor til 3-årige Queens Legend (Giant Sandman) og til den 1-årige Gleneagles (Galileo)-datter Shine A Light, som Eva Isacsson Sjunnesson sender på åringsauktion til efteråret.

Appel La Légende og Jan-Erik Neuroth. Foto: Roger Svalsrød / Hesteguiden.com.
Appel La Légende og Jan-Erik Neuroth. Foto: Roger Svalsrød / Hesteguiden.com.

Appel La Légende er født og opvokset her på Solbacka, så det er skønt, at hun kunne vende tilbage hertil som avlshoppe efter løbskarrieren”, fortæller Eva og fortsætter:

”Det her var årets sidste foling på Solbacka, og vi er glade og dybt taknemlige over, at alt er gået så godt. Vi har fået otte fantastisk fine føl, fem hingste og tre hopper, og nu skal det blive dejligt, at sove godt om natten igen”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top