fbpx

Føltid: Helbror til Åbningsløbs-aktuelle Sir Jeffrey

Lea Olsen-trænede Sir Jeffrey, som i fjor afsluttede sin 3-årssæson med en 15 længders sejr, og som på lørdag sæsondebuterer i Tuborg Åbningsløb på Klampenborg, har fået en helbror.


Hingstføl født tidligt om morgenen den 8. april 2024 v. Hunter’s Light ud af Edallora (Refuse To Bend). Han er 14 timer gammel på billedet. Foto: Haras du Taillis.

Edallora folede kl. 4 natten til den 8. april en fin hingst efter Breeders’-anmeldte Hunter’s Light på Haras du Taillis i Frankrig”, fortæller Henrik Stork til GalopSport.

Edallora er en enormt rutineret avlshoppe, og folingen forløb helt efter bogen”.

Helt exceptionelt er det nytilkomne føl den ottende levende hingst på stribe fra ni mulige ud af den tidligere Aga Khan-hoppe.

Da Aga Khan Studs i 2010 solgte Refuse To Bend-hoppen til Barry Waters på Goffs November Breeding Stock Sale, kostede hun 105,000 euro. Syv år senere, på auktion auktion i 2017, købte Stutteri Stork hende for 24,000 euro. Hun var på dette tidspunkt mor til to internationale vindere og i fol ved Havana Gold (Teofilo).

Hendes første afkom i Danmark var Kong Salomon, som hun bar i livmoderen ved ankomsten til Stutteri Stork, men han nåede desværre blot at starte to gange som 3-årig før en skade ødelagde karrieren.

Sir Jeffrey på vej mod en overlegen sejr i Stald KTAS’ Ærespræmie i efteråret 2023. Foto: Burt Seeger.

Derefter kom Sir Jeffrey, som hidtil ikke har gjort meget forkert i karrierens 10 første starter, der er blevet omsat til tre sejre, tre andenpladser og en tredjeplads. Kun en enkelt gang har Sir Jeffrey været udenfor præmierækken – i sidste års udgave af Dansk Derby.

2023 blev alligevel afsluttet på forrygende vis med to sejre i løbet af de tre sidste starter. Sir Jeffrey var ganske overlegen ved begge tilfælde og vandt sammenlagt med 19 længder.

“Han lægger ud med et handicap på 83 i år og debuterer i Åbningsløbet på lørdag. Vi er godt spændte på dagen og har i alt fire af stutteriets afkom til start”, beretter Henrik Stork.

De øvrige Stork-opdræt på startlisten er 3-års trioen Valentina Carlras (Hunter’s Light), Lady Macallan (Al Shemali) og Hockey Carlras (Moohaajim).

Sidstnævnte er ligeledes ud af Edallora og dermed halvbror til Sir Jeffrey og det nyfødte hingstføl på Haras du Taillis.

Edallora er selv ud af Aga Khans tredobbelte Listed-vinder Ebaziya (Darshaan) og halvsøster til ikke mindre end fire Gruppe-1-vindere – de to Ascot Gold Cup-vindere Enzeli og Estimate, Irish Oaks- og Prix Royal Oak-vinderen Ebadiyla samt Moyglare Stud Stakes-vinderen Edabiya.

Edallora bliver i Frankrig lidt endnu og skal genbedækkes ved Hunter’s Light. Herhjemme har vi fortsat tre folinger tilbage, og de har alle termin i løbet af april”, afslutter Henrik Stork.

Hingstføl født tidligt om morgenen den 8. april 2024 v. Hunter’s Light ud af Edallora (Refuse To Bend). Foto: Haras du Taillis.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top