Fire løb i Aalborg den 17. juni: “Masser af gode chancer for rytterne”

Mandag den 17. juni afholder Aalborg Væddeløbsbane fire galopløb, heriblandt de to første indledende afdelinger i Spar Nord Arena Aalborg-serien. “Der bliver meldt mange heste i løbene, og der er masser af gode chancer for de ryttere, som gerne vil tage turen nordpå”, vurderer træner Sabina Gammelgaard overfor GalopSport.


Aalborg Væddeløbsbane. Foto: Lisa Lindbjerg.
Aalborg Væddeløbsbane. Foto: Lisa Lindbjerg.

Dagens bedst betalte opgør er et Klasse-2-handicap over 2200 meter med 40.000 kroner i samlet præmiesum. De tre øvrige opgør rides om henholdsvis 30.000, 26.000 og 22.000 kroner.

“Der er ingen tvivl om, at felterne bliver store, for der bakkes lokalt stærkt op omkring provinsgaloppen. Udfordringen for trænerne består i, at skaffe ryttere til alle hestene, så hvis man som jockey har blod på tanden og gerne vil ud at ride, skal man ikke holde sig tilbage for at ringe på ridt når anmeldelseslisten kommer ud den 6. juni”, siger Sabina og tilføjer:

“Man kan flyve direkte fra København til Aalborg om eftermiddagen, men man skal være i god tid med at bestille sin flybillet – eller også kan det være en god idé at rejse flere sammen i bilen”.

Spar Nord Arena Aalborg Serien har fire indledende afdelinger. De to første rides den 17. juni og de to næste den 15. juli.

De 12 heste med flest point i klasse-3-løbene, og de 12 med flest point i klasse-4-løbene kvalificerer sig til finalerne, som rides lørdag den 10. august med henholdsvis 70.000 og 60.000 kroner i samlet præmiesum.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top