fbpx

Fire deltagere fuldførte Grand National

Det 154. Grand National på Aintree i Liverpool fik en rystende start, da det store felt på 40 deltagere på kort tid blev indskrænket til syv, idet en løs hest løb tværs over banen præcis foran en forhindring.



Senere faldt også to af de mere betroede heste, sidste års vinder Papillon og Blowing Wind, og på et tidspunkt var kun to heste tilbage i løbet – storoutsiderne Smartsky og Red Marauder (33-1).

Med to forhindringer tilbage trak sidstnævnte let fra under Richard Guest og vandt en overlegen sejr.

Smartsky kom hjem i god behold til andenpladsen, mens både Papillon og Blowing Wind blev indfanget af deres respektive jockeys og fuldførte løbet som tredje og fjerde.

Under løbet var en forhåndsfavoritterne, Beau, virkelig godt gående i front, men på 15. forhindring knækkede hovedtøjet.

Jockey Carl Llewellyn fortsatte utrolig nok til 20. forhindring, før han blev nødsaget til at trække sig ud af løbet.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top