fbpx

Fire danske Derbyvindere mødes i De 5 Stjerner Scandinavian Open Championship (Gr.3)

Klampenborg har starterklæret færdig til lørdagens storløbsprogram, hvor De 5 Stjerner Scandinavian Open Championship (Gr.3), Falkonertjenesten Dansk 2000 Guineas og Copenhagen Golden Mile er de altoverskyggende begivenheder.


Suspicious Mind og Per-Anders Gråberg ved sejren i sidste sæsons Scandinavian Open Championship (Gr.3). Foto: Burt Seeger.

11 kandidater er klar til Danmarks eneste Gruppe-3-opgør, og selvfølgelig er Nina Lensvik-trænede Suspicious Mind (Appel Au Maitre) iblandt dem.

Under Per-Anders Gråberg skal han forsøge at vinde opgøret for fjerde år på stribe, og det bliver igen med mellem et og 2,5 kilo mere på ryggen end konkurrenterne.

Foruden Suspicious Mind starter tre tidligere danske Derbyvindere. Cathrine Erichsens Master Bloom (Pastorius) – som også siden har vundet Scandinavian Open – samt formstærke Jessica Longs Ready Teddy (Maxios) og Niels Petersens Iron Butterfly (Swipe).

Alakay og Antonio Ferreira Matos ved sejren i sæsondebuten foran Nuevo Estrella. Foto: Burt Seeger.

Kun otte deltagere fandt vej til startlisten i Falkonertjenesten Dansk 2000 Guineas, hvor Sandie Kjær skal forsøge at tage en Guineas-double som både træner og opdrætter.

Efter at have vundet Mowerinaløb med Bad Investment (Wilshire Boulevard) sætter hun på lørdag sin lid til Alakay (Wilshire Boulevard), som først og fremmest skal slå Lea Olsens Kriteriumsvinder King Ferdinand (Elusive City).

I Copenhagen Golden Mile er der også otte deltagere til start, anført af Søren Jensen-trænede Good Fortune (Appel Au Maitre), som er ude for at holde formen ved lige frem imod næste måned Stockholms Stora Pris (Gr.3) på Bro Park.

Lennart J:r Reuterskiöld serverede en overraskelse, da han mandag morgen valgte at starterklære Vinterfavoritten Eagle Eye (Gleneagles) i Derbyhåbet over 2200 meter i stedet for i Dansk 2000 Guineas.

Eagle Eye, der for første gang rides af Carlos Lopez, møder otte konkurrenter i sin længe imødesete sæsondebut.


Se startlisten til Guineas- og Scandinavian Open-dagen på Klampenborg herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top