fbpx

Females Fun fra start til mål i Norsk Kriterium

Hele tre deltagere var desværre udgået i Tattersalls Norsk Kriterium søndag eftermiddag på Øvrevoll. Heriblandt den ubesejrede forhåndsfavorit Negra Del Oro. Dermed tegnede løbet meget åbent, og sejren gik til tredjefavoritten Females Fun, der under hele tiden fremgangsrige Espen Ski førte samtlige 1350 meter og flot kunne afvise et godt angreb fra Monsun-sønnen Cunami til slut.


Den engelskfødte Diktat-datter vandt her karrierens første sejr i sin tredje start. Hun var slået til andenpladsen af NegraDel Oro i debuten på Øvrevoll, og senest var hun tredje bag Casata i Svealandlöpning på Täby. I dag havde Females Fun for første gang blinkers på, hvilket så ud til at skærpe hende det ekstra stykke. Med sejren i Tattersalls NorskKriterium fulgte 140.000 norske kroner samt en værdicheck på 2.000 £ til én af Tattersalls auktioner her i efteråret. Females Fun trænes af Cathrine Erichsen og ejes af The Female Club.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top