fbpx

Females Fun fra start til mål i Norsk 1000 Guineas

Efter et nærmest traditionsrigt blødt forår har Cathrine Erichsen igen fået rigtig god fart på stalden i Oslo, og torsdag aften kunne træneren fejre årets første klassiske triumf da Females Fun førte fra start til mål i Norsk 1000 Guineas for jockey Benedichte Halvorsen.


Ind på opløbet så Lennart Hammer ud til at have gode muligheder for at koble grebet med favoritten Negra Del Oro, men Females Fun stred tappert hele vejen til målstregen og formåede at holde Negra Del Oro i sikker afstand.

Females Fun ejes af The Female Club, der fik 175.000 kroner ind på kontoen for den klassiske Guineas-sejr. Females Fun vandt i fjor også Norsk Kriterium og har nu vundet tre gange i karrierens første syv starter. Angelina Beach/Mette Hanssen blev tredje, mens de sidste penge gik til Final Trilogy/Carlos Lopez og Daedal/Yvonne Durant.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top