Ét af de store samtaleemner i optakten til Jägesrsos forårspremiere var nyimporterede Tiberius Caesar fra Fredrik Reuterskiölds træningskvarter. Tiberius Caesar var kastet ind i M A C Löpning over 1600 meter med 80.000 kroner i samlet præmiesum, men det var i stedet Larissa Tandari-trænede Farad der stjal billedet.
Funambule-sønnen var feltets mindst betroede hest, men den fukse vallak kunne drag stor fordel af en overpacet indledning af forhåndsfavoritterne Tiberius Caesar og Ave Pimiento. Ave Pimiento er en typisk front-runner, og da Manuel Santos besluttede sig for at svare sit indvendige spor op hele vejen blev tempoet utroligt opskruet på bagsiden og ind i opløbssvinget.
Samtidig tog Sara Slot det helt roligt med Farad, der lå på tredjepladsen i begyndelsen af opløbssvinget. Kort inde i opløbet gik både Tiberius Caesar og Ave Pimiento helt i stå, og i stedet tog Farad over og forsvandt væk til en sikker to længders sejr før Falcon On The Hill/Jacob Johansen og Zico/Per-Anders Gråberg. Herefter fulgte King Nov/Dina Danekilde, mens Ave Pimiento blev næstsidst før en distanceret Tiberius Caesar.
“Min hest pullede meget fra start, og da Manuel ikke ville afgive føringen blev det hele meget forredet. Da vi ramte opløbet gik han helt kold, og han manglede uden tvivl et løb i kroppen”, forklarede Kim Andersen efterfølgende om Ave Pimientos præstation.